Få erstatning ved et forsinket fly

Få erstatning ved et forsinket fly
I lufthavnen på vej til Sunny Beach, Bulgarien

Jeg har aldrig været typen, der rejser meget. Hverken som barn, ung, voksen eller mor. Sådan ca. en gang om året har været målet. Én god sommerferie hvert år. Og det er samtidig noget, der har passet godt til vores økonomi. Til gengæld har jeg været priviligeret og rejst til mange forskellige og ikke mindst eksotiske destinationer. New York, Thailand, Barcelona, Japan. Åh, hvor jeg savner at rejse, når jeg tænker tilbage på disse mange, gode rejser.

Hvad jeg ikke savner er til gengæld de trælse rejser. Som f.eks. sidste års sommerferie til Bulgarien. Øv, hvor var vi bare uheldige. Med alting. Husker du det? Sunny Beach overraskede os positivt, og vi kunne sagtens finde på at tage dertil igen, også med et barn. Én af de ting jeg husker bedst fra sommerferien til Bulgarien er helt sikkert udrejsen og hjemrejsen. Udrejsen hvor vi stod i kø til check-in og måtte løbe gennem security for at nå vores fly. Og hjemrejsen hvor vi blev forsinket flere timer. Ting der ikke ville have generet mig nævneværdigt før jeg blev mor, kan genere mig noget så voldsomt nu. Et lille barn kan ikke forstå, hvad der foregår, og tid er pludselig en dyrebar mangelvare.

Få erstatning ved et forsinket fly

Vil du vide mere om forsinket fly erstatning? Så læs med her. Der er nemlig hjælp at hente, og heldigvis for det. For det sker desværre rigtig ofte, at fly bliver forsinkede. I nogle tilfælde kan vi leve med det, mens det i andre tilfælde er kritisk, f.eks. i forhold til arbejdsliv og familieliv.

Kend dine rettigheder

Ved du, hvad du kan få kompensation for, hvis dit fly bliver forsinket eller måske endda helt aflyst? Det kommer an på flere faktorer. Du kan læse om dem både hos AirHelp samt her nedenfor.

Flyforsinkelse

AirHelp kan hjælpe dig med at få erstatning ved et forsinket fly. Du kan få tilkendt op til 600€ ved et forsinket fly, jf. en europæiske lov ved navn EF 261. Det svarer i skrivende stund til 4.483kr, og det er altså rigtig mange penge. Men det er op til og kommer altså an på, hvor meget du er forsinket, og hvor mange km. du skal flyve. Som hovedregel skal du ankomme til din destination mere end 3 timer senere end planlagt for at få kompensation. Er du “kun” forsinket med 2 timer og 55 minutter, har du altså desværre ikke krav på kompensation. Sådan er reglerne, og grænsen skal jo gå et sted.

Da jeg var i Japan for nogle år siden, blev mit direkte fly hjem til Danmark aflyst. Min rute blev omdirigeret med 2 mellemlandinger, og jeg kom meget senere hjem end planlagt. Jeg kendte ikke til mine rettigheder omkring bl.a. forplejning på turen, men det lykkedes mig da at få alle pengene retur. Og de penge kunne jeg så bruge på en helt ny PC, som jeg stod og manglede. Win win.

På AirHelps hjemmeside kan du indtaste nøjagtig destination mellem lufthavne, dato for rejsen, flynummer, forsinkelsens varighed samt flyselskabets grund til aflysning. Herefter indtaster du mailadresse, og vupti, nu ligger din forespørgsel i køen. AirHelp kontakter dig, hvis de har brug for mere information, eller når de har en afgørelse til dig.

Først går Airhelp ind og kigger på, om du overhovedet er berettiget til kompensation. De kigger altså på, om flyrejsen har fundet sted, og hvad der officielt er nævnt omkring forsinkelse mv. Herefter kigger de på varigheden af forsinkelsen, antal km m.m.

AirHelp kan også hjælpe dig med at undersøge dit krav til kompensation ved:

  • Flyaflysning
  • Mistet flyforbindelse
  • Nægtet boarding
  • Forsinket bagage
  • Strejke hos et flyselskab

Vær opmærksom på følgende

Når du rejser nogen steder, så sørg altid for at gemme alle informationer. Både dine rejsedokumenter og dit boardingkort kan være guld værd, hvis du ønsker at søge om kompensation. Har du ikke mulighed for at have det med, så sørg for at tage billeder af det og lægge det ind, f.eks. på dit Google Drev. Jeg tager altid billeder af alle dokumenter, Dankort boner, pas, sygesikringskort etc, hvis uheldet skulle være ud.

Husk også endelig at chancen for at få kompensation er størst, jo hurtigere du indsender informationer efter hjemkomst. Går der for lang tid, kan din sag blive forældet, og så har du ikke en chance for kompensation. Så prioriter anmeldelsen, så snart du er hjemme. Er du berettiget til kompensation, kan du også få dine penge hurtigere.

Hvem er AirHelp?

Airhelp startede tilbage i 2013 med at kæmpe for flypassagerers rettigheder, og de har indtil videre hjulpet mere end 13 mio. mennesker med at sikre kompensation. De er den største virksomhed i verden, inden for deres felt, og har globalt mere end 700 medarbejdere ansat. På Trustpilot har Airhelp fået 4,7 stjerner ud af 5. Det er imponerende. Det bedste ved AirHelp er, at de har en rigtig god og brugervenlig hjemmeside, som er nem at finde rundt i, hvis uheldet skulle være ude. Husk at du også altid kan finde hjælp i de mange brugbare artikler hos Forbrugerrådet Tænk.

No Comments

Leave a Comment

CommentLuv badge

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.