De sidste par ugers op og ned

De sidste par ugers op og ned

Long time no see! Det var slet ikke meningen, jeg skulle være MIA her på bloggen så længe. Men ved du hvad, life happens. Og jeg har været syg. I halvanden uge, sku. Og det har taget tid at få energi tilbage i kroppen til noget som helst. Men her er jeg. Klar til at blogge. Og hvor jeg har jeg bare savnet det. Starter blidt op med en status på de sidste par ugers op og ned.

Ugens op og ned – Uge 42

OP: Jeg var på kursus hos Bigum&Co. Anden uge.

OP: Om søndagen var jeg inviteret til frokost hos en af pigerne fra min HD studiegruppe fra CBS i sin tid. Vi blev fire kvindfolk i alt, og det var mega hyggeligt.

NED: Søndag aften begyndte jeg at nyse, og da jeg gik i seng, var jeg ikke særlig frisk.

Ugens op og ned – Uge 43

NED: Jeg vågnede op mandag morgen med feber, og resten af ugen var jeg lagt ned. Det var en god blanding af feber, kulde, opkast, træthed, snot og hoste. Jeg kan næsten ikke huske andet fra den uge, end at jeg var syg og ingen energi havde. Det betød desværre også, at vi måtte aflyse en aftale med nogle gode venner, som vi desværre ser alt for lidt til i forvejen.

OP: Tredje uge på kursus hos Bigum&Co. Selvom jeg var syg, kæmpede jeg mig afsted de tre obligatoriske dage. Det var bare ikke noget, jeg ville gå glip af, og den ene dag skulle vi snakke eksamen.

OP: Jeg fik solgt mit sminkebord. Der kom en pige og hentede det en aften. Det var lidt en lettelse, at det kom videre så hurtigt, og jeg er glad for, det har fået et nyt liv. Nu har mit skrivebord fået den plads i stedet.

NED: Om torsdagen blev A ringet hjem fra vuggestuen. Nu var det hans tur til at være syg. Heldigvis var han på toppen igen allerede om lørdagen.

Læs eller genlæs: Ugens op og ned – Uge 41

Ugens op og ned – Uge 44

OP: Jeg havde rådighedsmøde med min A-kasse, og fordi jeg er på kursus, kunne det heldigvis klares nemt og bekvemt via telefon.

NED: Den ene dag var jeg til forældremøde hos bassens vuggestue fra kl.17:30-20. Og kl.19:30 skulle jeg til bestyrelsesmøde, hvor jeg bor. Gæt lige hvem der var træt i hovedet, da jeg kom hjem kl.21:30.

OP: Fjerde uge på kursus hos Bigum&Co.

OP: Min svigerinde holdt fødselsdag, og det var en rigtig dejlig og hyggelig aften. Ikke mindst var det så rart at komme ud oven på sygdom.

NED: Søndagen blev brugt på arbejdsdag med mine naboer. Det var heldigvis kun tre timer, så det var lige til at overskue. Og vi var heldige med vejret.

OP: Jeg bestilte nye øreringe fra STINE A. Jewelry. Fire fine ørestikker. Trængte til lidt fornyelse.

OP: Vi har fået affaldssortering i Allerød Kommune. Det er fantastisk at kunne gå direkte ud i skuret med de sorterede dele.

Hvordan går det med dig?

4 Comments

  • Ida 09/11/2019 at 18:56

    Enig med Janet, dejligt at du er på toppen igen og hyggeligt med frokost og nye øreringe :)

    Reply
    • Louise / Lullumut 09/11/2019 at 20:43

      Tak :-) Den der frokost føles godt nok som læææænge siden :-)

      Reply
  • Janet 09/11/2019 at 15:14

    Godt at høre du er på banen igen – og nye ørestikker hjælper altid.

    Kh fra Janet

    Reply
    • Louise / Lullumut 09/11/2019 at 20:43

      Tak :-) Haha, ja de kan hjælpe på det meste :-)
      Kh. Louise

      Reply

Leave a Comment

CommentLuv badge

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.