Ugens op og ned – Uge 35

Ugens op og ned – Uge 35

Sidste uge var en underlig uge. Sådan en uge der vendte fuldstændig på hovedet, nærmest inden den var begyndt. Min mand, og også min søn, var egentlig gået på to ugers sommerferie fredag eftermiddag. Vi havde kun holdt en enkelt uges ferie denne sommer, så det var tiltrængt med et par ekstra uger. Jeg er jo pt. ledig, så jeg min uge skulle bare være helt standard med jobsøgning, jobsamtale osv. Dog hjemmefra så jeg kunne hygge med mine to mænd så meget som muligt.

NED: Mandag morgen tog min mand til lægen. Han havde døjet med ondt i maven i nogle dage. Lægen sagde, at han havde betændelse i kroppen og straks skulle køre på skadestuen. Her fortalte personalet ham, at han skulle have opereret sin galdeblære ud. Det var akut, fordi han havde betændelse i den, så han fik en tid til dagen efter.

OP: Tirsdag formiddag var jeg inviteret til jobsamtale. Meget, meget spændende. Jeg gik desværre ikke videre til anden samtale, men det gik dog rigtig godt, og det er trods alt en god øvelse at have med i jobsøgnings-processen.

NED: At jeg skulle til jobsamtale betød desværre også, at jeg ikke kunne tage med min mand til operationen samme dag. Dog kunne jeg heldigvis nå at køre ham på hospitalet og hente ham igen bagefter.

OP: Heldigvis gik operationen godt, og min mand havde været i gode hænder på Nordsjællands Hospital.

Læs også: Ugens op og ned – Uge 33

NED: Da jeg havde travlt med at nå flere ansøgninger i sidste uge, måtte vores lille menneske desværre afsted i vuggestuen igen. Og min mand lå hjemme på sofaen sygemeldt med smerter efter operationen og kunne dårligt bevæge sig. Så det blev altså en meget kort ferie for den lille, men personalet i vuggestuen tog heldigvis imod ham med åbne arme, selvom vi havde meddelt ferie.

OP: Lørdag eftermiddag var min mand nogenlunde på benene igen, og da vi havde lejet et sommerhus i Sjællands Odde, besluttede vi os for at tage afsted alligevel.

NED: Hele operationen har også betydet, at jeg tog et stort slæb i forbindelse med bleskift, putning, bære ting ud i bilen og ind i sommerhuset osv, da min mand hverken har måtte eller kunne bære eller løfte. Heldigvis går det kun fremad nu, og nu er galdeblæren væk, så de smerter kommer ikke igen.

OP: Søndag tog vi en tur i Sommerland Sjælland, som ligger tæt på vores lejede sommerhus i Sjællands Odde. Vi havde fået billige billetter, men så var jeg alligevel heldig og vandt fire billetter til samme dag. Og så kom vi afsted sammen med et vennepar med en jævnaldrende søn. Det var vildt sjovt at opleve, hvor forskelligt de to drenge reagerede på de forskellige forlystelser.

NED: Det var desværre også ugen, hvor jeg fik afslag på et job, som jeg havde været til to samtaler vedr. Det var et spændende job, men jeg vidste godt fra starten, at jeg ikke havde erfaring inden for det område, og det var også det, jeg faldt på. Og ja, så er det også svært at få erfaring. Men igen, det var to gode samtaler og en god øvelse.

Hvordan var din uge? Jeg håber, den var en hel del bedre end min.

6 Comments

  • Lille My 04/09/2019 at 10:36

    Håber din mand har det godt igen :)

    …og ØV med jobbet. Kender alt for godt til det der med man bliver valgt fra fordi man ikke har erfaring nok :-(

    Reply
    • Lullumut 04/09/2019 at 12:10

      Tak, Stine :-) Han er ok, men han må stadig ikke løfte/bære eller gå rigtigt i bad. Han skal have fjernet sting i morgen, og det glæder han sig ret meget til. Så kan han måske begynde at sove på andre sider end ryggen.

      Ja, mega øv. Jeg har slet ikke erfaring med markedsføring til den type af kunder, så det giver rigtig god mening, at de valgte en anden. Jeg synes stadig, det er sejt, at jeg kom til samtale der i første omgang. Det havde jeg slet ikke turde håbe på.

      Reply
      • Lille My 04/09/2019 at 14:21

        Det kan jeg godt forstå han glæder sig til.

        Det er da så sejt! :-)

        Reply
        • Lullumut 04/09/2019 at 22:35

          Ja, det bliver godt, og nu hvor den dumme galdeblære er væk, slipper han for fremtidige smerter der :-)

          Det er jo om at se positivt på det hele :-) Godt nok ærgerligt du skal ud i en ny jobsøgnings-runde. Håber det bliver nemmere denne gang.

          Reply
          • Helle 06/09/2019 at 18:11

            Sikke en uge. Det må have været svært at sætte sig 100 % op til jobsamtale og lige køre manden på hospitalet inden. Sejt du klarede det og øv det ikke blev til mere.

            Men som du selv skriver SÅ fedt at blive udvalgt til samtale og få erfaring i det trods alt. Håber det snart lykkedes dig at finde drømmejobbet.

            Husk at tage den positive oplevelse med videre 😉

            Kh Helle

          • Lullumut 07/09/2019 at 12:48

            Ja, det var en lidt turbulent uge ;-) Det var nemlig rigtig svært. Heldigvis var det en rigtig god og behagelig samtale, så jeg glemte hurtigt alt andet. Men da jeg så kom ud, kunne jeg køre direkte til hospitalet og vente på, at min mand blev kørt til opvågning. Ja, mega øv.

            Enig. Det er meget stort alene det at blive udvalgt til en samtale. Det kan jo gå begge veje. Tusind tak :-) Og ja, jeg gemmer på de positive oplevelser :-)

            Kh. Louise

Leave a Comment

CommentLuv badge

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.