Ugens op og ned – Uge 33

Ugens op og ned – Uge 33

Op og ned og på hovedet. En uge er gået og en ny en er her. Hvad har du oplevet af op og ned i den foregående uge? Måske du er så heldig stadig at have lidt sommerferie?

OP: Møde med mit jobcenter. Det var mit første møde pga. praktik, sommerferie mv. Men det gik heldigvis godt, og rådgiveren kunne godt se, jeg har gang i mange projekter og ikke bare sidder og triller tommelfingre. Jeg var ellers så nervøs for, at jeg ville blive slagtet for ikke at gøre nok for at komme hurtigt i job. Jeg har bare ramt sommerferie-perioden, og der skal nok snart dukke noget op.

OP: Ida og jeg besøgte vores fælles veninde og hendes to, små, søde tvillinger til frokost en hverdag. Det er fordelen ved at have veninder, der enten er på barsel eller holder ferie, når man selv er ledig. Perfekt setup.

NED: Min mor og min far ville have haft bryllupsdag. Av. Det gør lidt ondt i hjertet. Jeg kan godt mærke, jeg savner min far meget for tiden. Der sker så meget, jeg gerne ville dele med ham, hvis jeg kunne. Bare det ikke at kunne ringe til ham føles stadig meget uvirkeligt.

OP: Jeg blev inviteret til jobsamtale. Faktisk til hele to af slagsen. Så spændende endelig at være nået ud på den anden side af sommerferie-perioden.

OP: Jeg var på kursus hos min a-kasse. Super spændende og brugbart kursus i at skrive kreative ansøgninger.

NED: Alt den regn. Jeg er ikke den store soldyrker, så jeg har det ikke skidt med overskyede dage. Men altså, alt den mængde regn har min lille have slet ikke godt af.

OP: Min mand og jeg havde to Smartboxe liggende tilbage fra vores bryllup (bryllupsgaver fra mine tidligere kollegaer). Da vi pludselig fik set, de var ved at udløbe, fik vi afsat tid til at bruge dem begge. Lørdag snuppede vi frokost i Glostrup Shoppingcenter, og søndag spiste vi brunch i Sillebroen i Frederikssund.

OP: Det lykkedes endelig at få købt gummistøvler til bassen. Vi har snakket så meget om det men blev ved med at glemme det, når vi endelig var ude. Han lånte bare nogle i vuggestuen, men det er også lidt pinligt at være “de forældre”, der glemmer at købe gummistøvler til deres barn.

2 Comments

  • Ida 27/08/2019 at 07:31

    Ja det var så hyggeligt og dejligt at det kunne lade sig gøre, på sådan en helt almindelig hverdag <3

    Reply
    • Lullumut 28/08/2019 at 09:25

      Helt enig :-) Det var godt, vi nåede at ses, inden det hele går løs igen :-)

      Reply

Leave a Comment

CommentLuv badge

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.