Ugens op og ned – Uge 26

Ugens op og ned - Uge 26
Taske fra VRS Fashion

Det er egentlig ikke meningen, det kun er ugens op og ned indlæg, der skal fylde her på bloggen. Slet ikke. Men sådan er det for en stund, da jeg bruger meget af min energi et andet sted. Heldigvis er de her blogindlæg enormt hyggelige at skrive. Og forhåbentlig også at læse. Hvordan har din uge været?

NED: Ugen startede med en virkelig dårlig nat, hvor min lille dreng skreg uafbrudt i en times tid. Jeg var lige ved at ringe til 1813, men heldigvis faldt han endelig til ro med Popsi og Krelles godnatsange. Vi var alle tre ret kvæstede mandag morgen.

OP: Jeg har testet slik, og ikke i forbindelse med bloggen. I starten af ugen dumpede der slik ned i postkassen, og så skulle jeg ellers smage og vurdere og besvare et spørgeskema. Yndlingsbeskæftigelse.

NED: Generelt havde jeg bare en rigtig sløv og umotiveret start på ugen. Den tid på måneden, du ved.

OP: Jeg har modtaget den fineste invitation til barnedåb for min bedste venindes tvillinger. Desværre kan jeg ikke deltage, fordi vi er på ferie der. Mega øv.

NED: Mit fine, hvide Rosendahl målebæger gik i stykker. Jeg fik sat det for langt ude på hylden, og da jeg åbnede skabet, faldt det ned. Øv altså. Heldigvis har jeg et målebæger ekstra, så jeg overlever jo nok. Det var bare en materiel ting.

Læs også: Ugens op og ned – Uge 25

OP: Jeg har købt mig en fin, ny taske. I mange, mange år har jeg drømt om en strandtaske, og nu har jeg endelig fået mig en. Det er den på billedet. Den er fra VRS Fashion og købt i Bilka til 149kr. Hvis du følger med hos Line fra Merimeri.dk, har hun den også.

NED: Jeg ville have været i Hillerød og kigge butikker i torsdags. Desværre var jeg træt og uoplagt og blev hjemme. I stedet tog jeg dertil i fredags. Det var den dummeste beslutning, da det var lønningsdag, og der var så mange mennesker. Og alt det jeg skulle have købt var nærmest udsolgt. Til gengæld fandt jeg en gratis og ubegrænset parkeringsplads. Yay.

OP: Jeg satte mig på Kaffebar i Hillerød og bestilte en iskaffe og en bolle med smør og ost. Sådan et hyggeligt og rart sted. Det er et par år siden, jeg sidst var forbi.

NED: At jeg ikke får prioriteret at blogge om andet end ugens op og ned. Der er så mange ting, jeg gerne vil fortælle om, men jeg får desværre ikke rigtigt prioriteret det. Vejret har også bare været alt for flot til at sidde foran en skærm.

OP: Weekenden bød på spontan hygge med gode venner og deres børn. De havde købt et badebassin, så vores børn fik rigtig hygget, mens vi fik lidt koldt at drikke.

No Comments

Leave a Comment

CommentLuv badge

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.