Ugens op og ned – Uge 23

Ugens op og ned – Uge 23

Det er blevet tid til et tilbageblik på den forgangne uge. En noget blandet uge. Hvad har du selv oplevet af op og ned gennem ugen?

OP: Jeg har været til frisøren. Det var første gang siden november, hvor jeg stadig var på barsel, så det var enormt tiltrængt. Det blev bare til en pageklipning med lidt etage omkring ansigtet.

NED: Vores toilet på badeværelset er gået i stykker. Den ene dag plaskede der vand ud fra cisternen. Da jeg var på vej til bryllup måtte jeg tørre vandet op og lade det stå. Min mand brugte en god portion timer på det søndag aften, og desværre ender det nok med et nyt toilet. Heldigvis har vi to toiletter i huset. Hvor heldige har vi lov til at være.

OP: Torsdag eftermiddag bød på fællesspisning i vuggestuen. Jeg havde lavet en lasagne, som virkelig blegnede ved siden af alt den lækre mad, de andre forældre havde sørget for. Det var et par hyggelige timer sammen med bl.a. mødregruppen. Vejret var flot, og kort efter vi kom hjem, stod regnen ned.

OP: Yay, der kom invitation til Bloggers By Hearts event. Denne gang bliver det på Madklubbens Food Club i Aarhus. Det glæder jeg mig til. Du kan også komme med. Det kræver blot, du tilmelder dig som Premium medlem i en måned. Du kan altid afmelde dig efter første måned, hvis du ikke ønsker at fortsætte. Læs mere om eventet her.

NED: Sidste mandag havde jeg den værste oplevelse, da jeg hentede min søn i vuggestuen. Han havde lavet i bleen, men der var desværre kun to pædagoger, hvoraf den ene var på vej hjem. Jeg måtte selv ind og skifte ham, da det i forvejen var gået igennem både body og bukser. Jeg kunne slet ikke finde rundt i deres pusleting, og inden jeg havde fået tøjet af ham, havde han afføring op og ned ad kroppen. Han løb rundt og skreg, og jeg græd. Til sidst kom pædagogen som egentlig havde fri og hjalp mig med at få ham badet. Simpelthen så sødt. Da vi endelig kom hjem, sad vi bare og krammede i sofaen.

OP: I lørdags var min mand og jeg til bryllup på Havgaarden Badehotel i Nordsjælland, hvor vores vennepar gav hinanden deres ja. En sand kærlighedsfest, hvor jeg vist nok var den, der gav den allermest gas på dansegulvet. Jeg kommer for lidt ud. Og jeg har stadig ondt i kroppen, haha.

NED: I onsdags hvor det var mega varmt, sad jeg sammen med Bloggers By Heart og arbejdede på NOHO i Kødbyen. Det var næsten ikke til at holde ud, men med PC skærm er det bare nemmest at arbejde indenfor.

OP: Min lille bassemand blev passet af sin farfar og bedstemor og hyggede med bl.a. en tur på Den Blå Planet, mens vi var til bryllup.

OP: Jeg har kørt bil med automatgear. Mega stolt. På vej hjem fra bryllup var jeg den mest ædru, så jeg kørte hjem i min mands bil. Det er første gang siden 2010, jeg har kørt i min mands nuværende bil og tidligere biler, så jeg er dobbelt stolt af mig selv.

NED: Da min søn blev afleveret efter vi var kommet hjem fra brylluppet ville han slet ikke med ind i huset igen til at starte med. Heldigvis ændrede han mening.


Dette blogindlæg indeholder reklame for Bloggers By Heart, som jeg er ambassadør for.



10 Comments

  • Sofie 19/06/2019 at 12:14

    Hvor klæder den nye frisure dig bare godt! Jeg har ikke været til frisøren i over et år, og tror heller ikke, at jeg når det, inden baby kommer. Og når først den er kommet, går der nok laaang tid, før jeg har tid til det. :P Heldigvis har jeg en faster, som kan holde håret lidt i skak indtil da.
    Hvor gør det ondt i hjertet på mig at læse om din vuggestueoplevelse. Sådan skal det bare aldrig være.
    Sofie har skrevet følgende…30’ernes første “det her sker kun for mig” anekdoteMy Profile

    Reply
    • Lullumut 21/06/2019 at 09:02

      Tusind tak, Sofie :-) Jeg nåede lige til frisør, inden jeg blev mor. En måned inden som jeg husker. Og så fem måneder efter fødsel :-) Det er også rigtig fint med en hjemmeklip :-)
      Nej, det var ikke nogen sjov oplevelse. Men det var jo som sådan heller ikke personalets skyld. Det er ikke sådan, at han ikke bliver skiftet der.

      Reply
  • Jenni 15/06/2019 at 17:58

    Hvor er det fint til dig med den lange page. Håber du har det godt :)

    Reply
    • Lullumut 16/06/2019 at 17:09

      Tusind tak, Jenni :-) Det gælder bare om at få det glattet efter hver hårvask, haha.
      Tak, jeg har det rigtig godt for tiden :-) Det håber jeg også, du har. Håber jeg får lov til at se dig igen snart :-)

      Reply
      • Jenni 21/06/2019 at 11:48

        Hyggeligt omend meget kort jeg lige fik set dig igår. Lige pludselig var det ud af døren igen

        Reply
        • Lullumut 22/06/2019 at 21:18

          I lige måde :-) Ja, jeg skulle også videre, og det tog lidt tid at komme frem, så det var godt, jeg ikke kom afsted senere :-)

          Reply
  • Tina 11/06/2019 at 12:36

    Meget smukt billede af gårdmiljøet :-)
    Øv med bleen, lige til rød svig numse.
    Pas på jer og nyd sommerperioden :-)

    Reply
    • Lullumut 11/06/2019 at 12:58

      Der er meget, meget smukt på Havgaarden Badehotel :-) Prøver ihærdigt at lokke min mand med på date der, haha.
      Ja for pokker. Var det bare sket, da jeg var kommet hjem med ham, kunne vi have klaret den i ro og mag i vante omgivelser. Må lære ham at gøre det på komando, haha.
      Tak, i lige måde skønne Tina :-)

      Reply
  • Lille My 10/06/2019 at 18:33

    Øv for en oplevelse med bleen :-(

    Reply
    • Lullumut 10/06/2019 at 22:16

      Ja, det håber jeg ikke kommer til at ske igen. Så kører vi hjem og skifter! :-) Det var lige mere, end jeg kunne overskue..
      Håber du har haft en dejlig uge, søde :-)

      Reply

Leave a Comment

CommentLuv badge

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.