Et outfit og en rapsmark

Et outfit og en rapsmark
Et outfit og en rapsmark
Et outfit og en rapsmark
Et outfit og en rapsmark
Et outfit og en rapsmark

Whaaat! Et outfit har ramt bloggen. Sidst det skete var i september. Altså lige bortset fra da jeg var til style coach i november. Det skal næsten fejres med et glas champagne, haha.

I tidernes morgen kaldte jeg min blog for en modeblog, men i dag er det mere en livsstilsblog. Der er langt mellem billeder af mig og mit tøj, men det er altså ikke lysten, der mangler. Jeg vil se, om jeg kan få sat lidt gang i den type blogindlæg igen, da det ofte kan inspirere andre.

Det her outfit er fra engang i sidste uge, hvor vi gik en lille aftentur efter aftensmaden. Det er helt sikkert også noget, vi skal praktisere noget mere herhjemme. Ca. 100 meter fra hvor vi bor, opdagede jeg denne fine rapsmark. Faktisk kan jeg se den fra vores 1. sal. Så derfor måtte jeg naturligvis hive min lille familie med forbi. Det er klart, haha.

Mit outfit

Jeg var hoppet i et hverdagsoutfit med et par gode favoritter. Min bluse er den nyeste tilføjelse i garderoben og faktisk et impulskøb. Jeg så den i føtex og måtte bare hapse den med hjem pga. de fine farver og ikke mindst prisen. Jeg prøver at gå efter mere langvarige køb, men denne bluse manglede simpelthen i min garderobe.

Mine jeans, min læderjakke, mine sneakers samt min taske har du set før her på bloggen. Gode “gamle” favoritter. Ok, jeans og taske er kun fra sidste sommer, men begge dele bliver brugt flittigt. Jeg er så vild med min taske. Heldigvis, for den var ikke billig. Den er pæn og praktisk og indeholder lige de mest nødvendige ting. Om et par uger står den på bryllup, og jeg vil gerne have den på. Men, er det en taske, jeg kan bruge til et bryllup? Når nu den er sort altså. Har også kun et par sorte sandaler. Duer det? Hvis jeg nu matcher med en farverig kjole?


VRS bluse // Pieces jeans // Saint Tropez læderjakke

Adidas Originals sneakers // Gucci taske


4 Comments

  • Lille My 15/05/2019 at 16:10

    Hvor ser du skøn ud – og rapsmarkerne er så fine lige for tiden! :-)

    … og ja, selvfølgelig kan du bruge tasken og sorte sandaler til bryllup – så længe du ikke hopper i en sort kjole :D

    Reply
    • Lullumut 16/05/2019 at 20:48

      Tusind tak :-) Ja, de er mega flotte. Tror desværre de synger på sidste vers..
      Mange tak :-) Det er det svar, jeg har fået hver gang indtil videre, så det går jeg med. Så skal jeg bare finde en kjole. Hm..

      Reply
  • Ida 14/05/2019 at 06:12

    Det lyder hyggeligt med brylup. Jeg ville helt bestemt sige at tasken dur dertil :)

    Reply
    • Lullumut 14/05/2019 at 11:33

      Ja, det bliver spændende. Første bryllup siden mit eget :-)
      Tak for det. Det var også lidt det, jeg kom frem til, da min veninde sendte et billede i går, hvor hun havde sorte accessories til en lys kjole. Det så knald godt ud.

      Reply

Leave a Comment

CommentLuv badge

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.