Jeg søger nyt arbejde

Den er god nok. Som overskriften siger; jeg søger nyt arbejde. Jeg skrev kort om det her, men jeg tænkte, det har behov for sit helt eget blogindlæg.

Læs eller genlæs: Mit nye arbejde i møbelbranchen

Hvis du ikke kender historien om mit nuværende arbejde, kommer den korte version her. I juli 2017 startede jeg i en stilling, hvor jeg primært skulle sidde med digital marketing. På det tidspunkt var jeg gravid, og da jeg var ærlig og sagde det, var jeg heldig at få stillingen alligevel. Du kan læse det hele i dette blogindlæg.

I slutningen af november 2018 kom jeg tilbage efter et år på barsel. I december havde jeg et møde med min chef, og han fortalte mig, at min stilling var blevet omstruktureret for at tilpasse virksomhedens behov. Jeg skulle nu bruge 20% af min tid på noget, og 80% af min tid på noget andet. Og de 80% af tiden skulle bruges på noget helt andet, end hvad jeg er uddannet til, og end hvad jeg interesserer for mig for. Først sagde jeg ja tak, for jeg havde så absolut ikke lyst til at være arbejdsløs. Efter lidt overvejelse og snak frem og tilbage blev det til et nej tak. Vi har haft en god dialog og er enige om, at jeg stopper ultimo april. Finder jeg et nyt arbejde, har jeg dog lov til at stoppe tidligere. Der er no hard feelings, og jeg passer mit arbejde som hidtil.

Hvorfor dette blogindlæg?

Jo, ser du. For det første er min blog en livsstilsblog, hvor jeg skriver om, hvad jeg har lyst til og ikke mindst, hvad jeg føler for. Og det er vigtigt for mig at være ærlig omkring, hvem jeg er, og hvad der foregår. Det er vigtigt for mig at være personlig dog uden at være for privat. Dernæst skriver jeg dette blogindlæg i håb om, at der måske sidder en mulig arbejdsgiver på den anden side af skærmen. Måske er jeg heldig, at der sidder en, som lige har brug for mig i sin virksomhed.

Min uddannelse og mine kompetencer

I 2008 blev jeg uddannet Markedsføringsøkonom, og i 2013 blev jeg færdig med en HD i Marketing Management fra Copenhagen Business School.

Jeg er god til marketing, og jeg kan arbejde på både strategisk, taktisk og operationelt niveau. Mine kompetencer ligger inden for:

  • Marketing strategier
  • SoMe
  • SEO
  • Website/webshop opdatering/vedligeholdelse
  • WordPress / Magento / DanDomain
  • Blogging / Tekstforfatteri / Korrekturlæsning
  • Oversættelser fra engelsk, svensk og norsk
  • Photoshop / InDesign
  • Fotografi / Billederedigering
  • Nyhedsbreve / Mailchimp
  • PR / Pressemeddelselser / Eventplanlægning
  • Kundecases / Testemonials

Jeg har også erfaring inden for kundeservice og salg men vil gerne arbejde med marketing. Da jeg er bosat i nærheden af Allerød, vil jeg foretrække at arbejde i enten Nordsjælland eller Storkøbenhavn, men København er også en mulighed.

Hold dig endelig ikke tilbage med at kontakte mig, hvis du kender en, der kan bruge mig til et arbejde inden for marketing. Jeg sender gerne et CV. Jeg kan kontaktes på lullumut(a)gmail.com.

2 Comments

  • Tina 25/02/2019 at 14:44

    Lyder godt med at søge et job, som passer dig bedre :-)
    Hvis du har en fagforening og et fagblad, så kan du måske slå et opråb op her !
    Ellers er der måske forskellige forums, hvor du kan prøve.
    Håber den bedste jobjagt for dig og at du lander på rette hylde :-)

    Reply
    • Lullumut 27/02/2019 at 15:06

      Ja, det er trods alt sjovere at lave noget, man godt kan lide, når det er så mange timer om dagen :-)
      Tak, rigtig god idé :-) Jeg har lagt mit CV online og har også sendt et par ansøgninger afsted men tænkte at prøve lykken her :-)
      Tusind tak, Tina! :-)

      Reply

Leave a Comment

CommentLuv badge

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.