Brunch på Krone B i Helsingør

Hvis du ikke ved, hvad du skal bruge din weekend på, har jeg et glimrende forslag. Spis brunch på Krone B i Helsingør i Nordsjælland. Jeg var selv inviteret forbi i lørdags og havde taget min søde mand med under armen. Det var en dejlig oplevelse med dejlig mad. Vi blev taget rigtig godt imod af en meget sød tjener og blev placeret ved et vindue med udsigt til Kronborg Slot.

Jeg kommer desværre ikke helt så tit i Helsingør, men det er godt nok en dejlig by. Derfor var jeg heller ikke klar over, at der var spisesteder helt henne ved Kronborg Slot. Jeg var inviteret forbi Krone B, fordi de er begyndt at servere brunch her fra februar.

Du kan se brunch menuen her lidt nede ad siden. Krone B serverer brunch hver weekend fra kl.10-13. Vi var der kl.11, og der var ikke ret mange mennesker og derfor dejlig stille og roligt. Brunchen foregår sådan, at du selv kan sammensætte den efter dit ønske. Du sætter blot krydser ud for dine præferencer. Nogle er til det sunde, andre er til det snaskede osv. Du kan vælge:

  • 5 små retter til 140kr.
  • 7 små retter til 170kr.
  • Drikkevarer kommer udover.

Vi syntes, det hele lød lækkert, så vi valgte 7 små retter hver. Det vi valgte og som fremgår af mine billeder:

  • Brødkurv med smør
  • Kanelsnurre
  • Skyr med æble-/havtornskompot
  • Vesterhavsost med frugtkompot
  • Røræg med spinat
  • Æggemuffin med broccoli og tomat
  • Mini Åge – brunch pølser
  • Sprødstegt bacon
  • Koldrøget laks med drænet dildtykmælk
  • Mini croissant med hønsesalat
  • Vaffel med vanille og saltkaramel
  • Øllebrød med chokolade og flødeskum
  • Hertil to slags smoothie og en café latte

Det så ikke ud af ret meget, da det kom ind på bordet, men det præsenterede sig så flot. Se bare de små, fine smoothies og alt pynten. Og det hele smagte lækkert. Vi var især ret begejstrede for det lune, friskbagte brød og for øllebrød med chokolade. Haps, hvor var det godt.

Læs eller genlæs: Værftets Madmarked i Helsingør

Hvis du slet ikke er brunch typen, serverer Krone B også andre retter. Bl.a. smørrebrød, tartar, tartelet, ostebræt og ikke mindst kage og kaffe. Se hele menukortet her.

Vi havde ladet den lille blive hjemme, hvor han blev passet, da vi ikke tænkte, det var et børnevenligt sted. Men vi så et andet par med en lidt større pige. Hun var måske to år, og restauranten havde i hvert fald en IKEA babystol til hende, så det er altså en mulighed at tage børn med.

Krone B, Kronborg 3AB, 3000 Helsingør

Åbningstider: Torsdag og fredag kl.11-17. Lørdag og søndag kl.10-17.


Indlægget er sponsoreret på den måde, at jeg var inviteret forbi Krone B i forbindelse med bloggen


4 Comments

  • Ida 09/02/2019 at 08:28

    Det lyder hyggeligt :)
    Det er længe siden at jeg sidste har været oppe og hilse på Holger Danske, men måske man snart burde gøre det og så ligge turen forbi Krone B og få smørrebrød :) Kan se at de har en der hedder sæsonens svampe – den ser god ud :)

    Reply
    • Lullumut 09/02/2019 at 11:26

      Ja, og det var det også :-)
      Det må du gøre, og jeg tænkte faktisk også på dig, da jeg så, de havde smørrebrød :-)

      Reply
  • Tina 08/02/2019 at 11:12

    Det ser virkeligt lækkert og hyggeligt ud :-)
    Det må jeg bestemt prøve, når turen går til Helsingør.
    Tak for tippet og en dejlig weekend til du og familien :-)

    Reply
    • Lullumut 08/02/2019 at 13:22

      Det er sådan et fint sted, så det er dejligt, du har skrevet det på din liste til næste besøg i Nordsjælland :-)
      Tusind tak og i lige måde, Tina :-)

      Reply

Leave a Comment

CommentLuv badge

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.