Mine planer for november

Mine planer for novemberNovember i år er en modbydelig måned. En rigtig b*tch. Det er min absolut sidste måned på barsel, og jeg skal tilbage på arbejde igen. Det med at skulle tilbage på arbejde er jeg faktisk ok afklaret med. Pt. i hvert fald. Men det med at skulle aflevere min lille, kærlige, glade dreng i vuggestue. Det kan jeg slet ikke holde ud. De sidste par dage har jeg været et stort vrag og tudet og tudet. Jeg kan slet ikke holde tanken ud om at skulle undvære ham. Føj for pokker. Og ja, jeg tuder også nu.

Mine planer for november er bl.a. at:

  • Aflevere min søn i vuggestue. Kæmpe snøft.
  • Begynde på arbejde igen. Jeg glæder mig til at komme tilbage på kontoret. Jeg har de sødeste kollegaer. Der hvor jeg sidder fysisk, er vi kun kvinder, og jeg glæder mig allerede til snakken over frokostbordet og hen over fredagsbrødet. Men det bliver altså også hårdt at komme i gang igen efter et år væk. Mon jeg kan huske alle mine passwords.
  • Nyde lidt alenetid med min mand. Min mand holder et par ugers ferie til indkøring i vuggestuen, og den lapper lidt over med min barsel. Så jeg håber, vi når en lille frokost eller biograftur sammen.
  • Forberede min garderobe til arbejdsmarkedet. Altså, min garderobe er liiidt outdated, haha. Jeg har netop modtaget et par lækre basisbluser fra Önling, men jeg synes også, jeg mangler bl.a. noget strik.
  • Til stilcoach. I samme forbindelse skal jeg besøge en stilcoach, som skal hjælpe mig med at binde min garderobe sammen. Jeg skal egentlig bare med som prøvekunde, men jeg glæder mig enormt meget.
  • Købe årets julegaver. Jeg vil gerne nå at købe årets julegaver i løbet af november, så jeg ikke skal bruge energi på det, når jeg først er startet på arbejde igen. Jeg kommer nemlig tilbage på årets travleste tidspunkt. Phew.

Hvad er dine planer for november?

Læs eller genlæs: Mine planer for oktober

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 Comments

  • Ida 03/11/2018 at 19:04

    Det bliver spændende med vuggestue og at komme tilbage til arbejdet.
    Og interessant med stilcoach. Det må du fortælle mere om. Det kunne jeg også godt være interesseret i :)

    Reply
    • Lullumut 03/11/2018 at 21:58

      Det bliver rigtig spændende. Måske lidt for spændende ;-)
      Ja, det glæder jeg mig også ret meget til. Det var egentlig bare noget, jeg så på Facebook i september, mener jeg. En blogger jeg følger, som er ved at uddanne sig til stilcoach og i den forbindelse søgte nogle prøvekunder. Så jeg slog til og fik heldigvis en plads :-)

      Reply

Leave a Comment

CommentLuv badge

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.