5 Days DEO deodorant

5 Days DEO deodorant

5 Days DEO deodorant

5 Days DEO deodorant

5 Days DEO deodorant

5 Days DEO deodorant

5 Days DEO deodorantEn deodorant der holder i fem dage? Det lyder for godt til at være sandt. Ikke desto mindre er det rigtigt, og det ved jeg, fordi jeg har testet den. For nogle uger siden fik jeg to forskellige slags 5 Days DEO ind ad døren. En helt almindelig deodorant til under armene til kvinder samt en unisex til kroppen til f.eks. under fødderne. Deodoranterne er deklarerede i samarbejde med Astma Allergi Danmark.

Om brandet:

5 Days DEO specialiserer sig i deodoranter, som modvirker svedlugt i op til fem dage.

Om deodoranten:

Der findes tre slags deodoranter fra 5 days DEO. Foruden de to slags til henholdsvis kvinders underarme samt den unisex til resten af kroppen, findes der også en til mænd. Den eneste forskel på de to deodoranter til kvinder og mænd er udseendet.

Udseende:

Jeg synes ikke umiddelbart, det er et super kønt design, men jeg kan godt leve med det. Og så er det heller sådan en deodorant, du har med i tasken i løbet af dagen og hiver frem på dametoilettet. Det vender jeg tilbage til længere nede.

Materiale:

Det virker umiddelbart til, deodoranten er udformet i hård plastik, måske med et låg i metal. Det er dog underordnet, medmindre den skal med på ferie i kufferten. Så ville det være virkelig ærgerligt, hvis den var i glas.

Konsistens:

Det giver lidt sig selv, at indholdet af deodoranten er noget flydende væske af en art.

Virkning:

Nu til det sjove, for jeg har jo selvfølgelig testet begge disse deodoranter, og de virker altså. Du bruger deodoranten om aftenen på ren hud. Enten går du i bad, eller også vasker du dig under armene med en klud. Det er bare vigtigt, der ikke sidder rester fra en anden deodorant eller f.eks. creme. Herefter kommer du deodoranten under armene, eller under fødderne f.eks. Det kommer selvfølgelig an på hvilken af de to deodoranter, du bruger. Ved at du påfører deodoranten om aftenen, får den lov til at virke på dine svedkirtler, og bakterierne, i løbet af natten, hvilket er mest optimalt. Nu virker deodoranten i op til fem dage, også selvom du går i bad. Påfør en ny sjat deodorant hver femte dag for fortsat virkning. Den til kroppen skal masseres ind på det ønskede område. Den kommer nemlig som spray, hvor de andre kommer som roll-on.

Jeg ved, at deodoranten virker, fordi det har været en temmelig varm sommer. Og jeg har om nogen svedt. Sådan en 10kg. tung baby vejer og varmer pænt meget. Hånden på hjertet, så var jeg M E G E T skeptisk. Og helt ærligt, så vil jeg ikke vide, hvad der er i. Men altså, de er jo både Asta og allergi-mærkede og uden parfume, så helt galt er det nu heller ikke. Nå, men jeg tog den ene under armene en aften og testede og testede. Det var underligt ikke at komme deodorant på hver morgen og aften. Efter fire dage fik min mand lov til at dufte mig under armene. Lucky him! Og som han sagde, skulle han helt tæt på, før han kunne dufte noget som helst. Og må jeg lige tilføje, at det altså er genialt med en deodorant til et par bare fødder i et par lukkede ballerinaer. Been there done that.

Duft:

Deodoranten er parfumefri, så du kan roligt bruge parfume ved siden af, uden at din deodorant overdøver duften. Dog vil jeg lige gøre opmærksom på, at deodoranten har en ret kraftig duft det første minuts tid efter påføring. Og bum, så er den forduftet igen.

Pris/køb den her:

Du kan bl.a. købe 5 Days DEO hos min yndlings skønheds-pusher Billigvoks.dk. Og de ligger inde med alle tre varianter.

  • 30 ml. til kvinder koster 159kr. Pt. nedsat til 131kr. HER.
  • 32 ml. til kroppen koster 159kr. Pt. nedsat til 112,75kr. HER.
  • 30 ml. til mænd koster også 159kr, men er pt. nedsat til 132kr. HER.

Andre produkter fra samme brand:

Der findes mig bekendt kun disse tre produkter, hvilket også giver god mening brandets navn 5 Days DEO taget i betragtning. Høhø.

Alt i alt:

Som nævnt er det her produkt altså ret genialt og så endda til den pris. Den holder jo også længere, idet den ikke skal påføres mere end en til to gange på en uge. Hvis du er i tvivl, om det er noget for dig, bliver du nødt til at prøve det.


Deodoranterne er modtaget i forbindelse med bloggen. Holdningerne er som altid mine egne.


 

No Comments

Leave a Comment

CommentLuv badge

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.