Velkommen til verden Baby A

Velkommen til verden Baby AVelkommen til verden Baby A

Som du måske allerede har lagt mærke til, har der været radiotavshed her på bloggen. Og det skyldes naturligvis, at jeg har født. Det blev, som forventet, en lille dreng. Jeg vil præsentere ham for dig som Baby A. Hans far og jeg har aftalt, at vi gerne vil vise ham frem offentligt på billeder. Men hans navn forbliver privat.

Min terminsdag hed 27. december 2017. Der skete ikke en dyt. Derfor fik jeg en tid til igangsættelse med piller søndag den 7. januar. Han valgte dog at kigge ud dagen inden og har således fødselsdag den 6. januar 2018. Det var en hård fødsel. Både fysisk og psykisk. Derfor blev vi på Nordsjællands Hospital indtil onsdag middag. Siden vi kom hjem onsdag, har vi alle tre forsøgt at falde til i vores nye roller. Og ikke mindst til at få det hele til at gå op i en højere enhed. Amning, bleskift, gylp, søvn, vasketøj etc. Ja, den slags fylder pludselig en hel del i vores nye hverdag. Min blog, not so much. Du skal bare vide, hvor længe jeg har forsøgt at skrive dette blogindlæg, haha. Det går lidt bedre henne på min Instagram profil, hvor jeg hedder @lullumut.

Læs ogsåTerminsdag og min første dag på barsel

Vi har det alle tre efter omstændighederne godt. Og min mand og jeg er mere end lykkelige for vores dejlige, lille dreng. Det er så vildt, at han har ligget inde i maven på mig, og så længe. Og nu er han her, ude hos os. Han er virkelig skøn, omend han holder os beskæftigede med knap så glamourøse ting. Det var som skrevet før en hård fødsel, som vi er i gang med at bearbejde. Jeg forsøger at skrive lidt dagbog over den og vil gerne skrive en fødselsberetning. Er det en, du er interesseret i at læse?

19 Comments

  • Den første tid efter fødslen - Lullumut - En livsstilsblog 01/02/2018 at 22:41

    […] Læs også: Velkommen til verden Baby A […]

    Reply
  • Anne-Marie 15/01/2018 at 13:17

    Hjerteligt tillykke med jeres yndige babydreng. Husker tydeligt, hvor presset tiden kan føles med den bette og har tit tænkt, det er bare om at tage imod alt den hjælp, man kan få fra netværket, der også gerne vil nyde den lille skønhed. Og passe på man ikke ryger i værtsrollen, hver gang de vil nyde, så det trækker på ens overskudskonto😊 Meget lettere sagt end gjort… Beret endelig om fødslen, det er den eneste vej til heling. Jeg havde selv en frygtelig første oplevelse, men 2. gang blev en drømmefødsel. 3. gang NOT so good, hold fast hvor er der forskel på jordmødre. God barsel❤️

    Reply
    • Lullumut 31/01/2018 at 23:07

      Tusind tak :-) Ja, vi har heldigvis haft gæster på besøg, der både har taget hjemmelavet mad med og fastelavnsboller <3 Jeg holder mig også til te/kaffe/sodavand, så det ikke bliver en café :-) Men ja, det føles forkert..
      Tak, det vil jeg gøre, når jeg får det skrevet :-) Tiden foran en PC er knap, og jeg er ikke så god til længere tekster på telefon/tablet..

      Reply
  • Lise/walkinrunout 15/01/2018 at 09:09

    Kæmpe stort tillykke med baby A og ikke mindst den nye tilværelse ;-) – det mest vidunderlige i verden.

    Reply
    • Lullumut 31/01/2018 at 23:04

      Tusind tak, søde Lise :-) Ja, det er godt nok en dejlig men anderledes verden :-)

      Reply
  • Lika 15/01/2018 at 08:28

    Ja, meget. Tillykke med ham :-)

    Reply
    • Lullumut 31/01/2018 at 23:03

      Tak :-)

      Reply
  • Charlotte 14/01/2018 at 17:26

    Stort tillykke med baby A han ser dejlig ud :)

    Reply
    • Lullumut 31/01/2018 at 23:02

      Tusind tak :-) Hvor er du sød <3

      Reply
  • Lille My 14/01/2018 at 15:53

    Tillykke med jeres dejlige dreng! <3 Vil meget gerne læse fødselsberetning :)
    Lille My har skrevet følgende…EN RØD RULLEKRAVEMy Profile

    Reply
    • Lullumut 16/01/2018 at 22:58

      Taak :-) Den kommer op, så snart den er klar :-)

      Reply
  • Maria Ørum 14/01/2018 at 14:52

    Nååå hvor er han lækker 😍😍 stort tillykke med ham..

    Reply
    • Lullumut 16/01/2018 at 19:04

      Tusind tak, Maria :-) <3

      Reply
  • Tina KH 14/01/2018 at 11:47

    Et meget stort tillykke til jer og et velkommen til verden til jeres smukke lille søn:-)
    Hvor er han dog kær, jeg får helt lydt til sådan en lille dreng.
    Jeg vil meget gerne høre din fødselsberetning og lidt om hvor stor han var ved fødsel, nu du gik over tid.
    Godt I er hjemme og kan begynde at finde en rytme alle3 :-)

    Reply
    • Lullumut 16/01/2018 at 19:03

      Mange tak, Tina :-)
      Ja, det er godt nok skønt :-) Desværre har han det med at tisse i øst og i vest, når han bliver skiftet. Så tarveligt, haha.
      Det lyder godt. Jeg kan lige skrive her, at han vejede 4110 gram og var 56 cm. lang :-)
      Ja, det går langsomt men sikkert i den rigtige retning :-)

      Reply
  • Marlene Høj 14/01/2018 at 11:26

    Tillykke til Jer 😊 Han ser sød ud, ham der Baby A – Han skal nok bringe Jer masser af glæde!

    Reply
    • Lullumut 16/01/2018 at 19:02

      Tusind tak :-) Haha, ja det gør han allerede – ikke så meget om natten ;-)

      Reply
  • Signe Op. 14/01/2018 at 10:57

    Stort, stort tillykke! Haps, hvor ser han dejlig ud! ;-)
    Jeg er ikke i nærheden af at skulle have flere børn, men fødselsberetninger læser jeg glad og gerne. Dog tænker jeg, at den måske skal skrives for din egen skyld, og ikke for vores? :-)
    Uanset, så snak, snak og snak om fødslen, hvis den har været hård på den trælse måde. Det er vejen til at få det bearbejdet. Og tak ja til en snak om fødslen med den pågældende jordemoder, hvis I har mulighed for det.
    Endnu engang tillykke – ham har I lavet godt ;-)

    Reply
    • Lullumut 16/01/2018 at 19:01

      Tusind tak :-) Ja, han er en lækker lille en – det synes man vel altid selv :-)
      Dejligt du gerne vil læse den. Og jo, jeg skriver den selvfølgelig for min egen skyld men vil også gerne kunne glæde andre med den :-)
      Ja, vi snakker meget om det herhjemme, og vi har også snakket med en ansat på hospitalet om det. Vi har fået en hel detaljeret udskrift med hjem omkring minut for minut.
      Tak, hvor er du sød <3

      Reply

Leave a Comment

CommentLuv badge