Terminsdag og min første dag på barsel

Terminsdag og min første dag på barsel

Terminsdag og min første dag på barsel

Terminsdag og min første dag på barsel

Terminsdag og min første dag på barsel

Terminsdag og min første dag på barsel

Terminsdag og min første dag på barsel

Terminsdag og min første dag på barsel

Terminsdag og min første dag på barselI dag er en helt speciel dag. Jeg har nemlig terminsdag. Det betyder, at i dag er jeg nået 100% af min graviditet, og babyen er klar til at komme ud. Han er dog ikke kommet endnu, men nu må vi se. Inden for de næste to uger skal han komme – på den ene eller den anden måde. Jeg har nu nydt en måned hjemme på barsel. Havde absolut ikke regnet med at få en måned for mig selv. Fordi jeg altid lige skal vaske tøj og støvsuge osv. Ting som kroppen ikke har godt af som højgravid. I aften tager jeg ud og spiser med min mand, hvis der ikke er sket noget. Bare lige for at markere dagen. Vi har planer om at spise på Bone’s i Herlev. Det skulle være ret godt. Har kun prøvet at spise der i Lalandia i Rødby.

I dagens anledning har jeg planlagt at skrive lidt om min første dag på barsel. Det er sådan en helt speciel dag. Den sidste dag på arbejde var overstået, og der ville gå lang tid, inden jeg skulle derhen igen. Derudover var det også den første dag, hvor jeg kunne gøre lige hvad jeg ville. Mens jeg venter på babyen.

Min første dag på barsel

Jeg havde håbet på at kunne sove længe, men da min mands vækkeur ringede omkring kl.8, var jeg frisk. Blev dog liggende lidt i sengen og kiggede ud på den flotte morgenhimmel. Jeg gik ned i køkkenet og lavede lidt god morgenmad. Kefir med optøede bær, tørrede æbletern og chiafrø. Mums en god kombination. Kl.10 ringede mit vækkeur, men der var jeg for længst stået op. Jeg sad ved min PC og tjekkede lidt e-mails. Både de private og dem på min arbejdsmail. Dagen inden havde jeg været forbi et PR bureau, og de havde sendt mig hjem med en fin lille julegave. Jeg fik sådan en pæn urepotteskjoler, eller skål, fra danske Woud.

Kl. 12 hentede jeg min mor på Hillerød Station. Vi kørte ind til Hillerød by og spiste frokost på København Café & Bistro ned til vandet. Jeg havde været der et par gange i forvejen og vidste, at det var godt. Jeg fik en virkelig god laksesandwich. Den var med avokadocreme og æble. Så lækkert. Hertil fik jeg pommes frites med hvidløgsmayo. Kl.14 havde jeg tid til jordemoder på Nordsjællands Hospital. Bare sådan et helt almindeligt tjek, hvor min mor fik lov til at høre babyens hjertelyd.

Da jeg havde sat min mor af på Hillerød station igen, kørte jeg hjem. Her fik jeg pakket og sendt et par sko, jeg havde solgt på DBA.dk. Bagefter gik jeg i gang med at lave en lasagne, til min mand kom hjem fra arbejde. Og så skete der ikke rigtigt mere den aften end at hænge ved computeren og TV’et. En god, hyggelig, praktisk og afslappende dag.

Hvis du har været på barsel selv, husker du så den første helt specielle dag?

1 Comment

Leave a Comment

CommentLuv badge

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.