Graviditetsjeans og klassiske striber

Graviditetsjeans og klassiske striber

Graviditetsjeans og klassiske striber

Graviditetsjeans og klassiske striber

Godmorgen. Jeg vågnede lidt i syv for at tjekke, om min mand var kommet hjem fra årets firmajulefrokost. Han var lige kommet ind ad døren. Selv faldt jeg omkuld kl.23, så mens han ligger og snorkbobler, nyder jeg morgenstilheden. Hvis der er en ting, jeg ikke savner, så er det alkohol. Tror jeg har haft lyst til en drink et par gange under min graviditet. Den ene gang til min svogers 40 års fødseldag og den anden gang til mit bryllup. Savner absolut ikke de grumme tømmermænd, der kan følge med.

Graviditetsjeans og klassiske striber

Det skal handle lidt om dette outfit i dag. Et med graviditetsjeans og klassiske striber. Selvom jeg har fået en stor, flot mave, er der heldigvis meget af mit tøj, jeg stadig kan passe. Og nu er der snart kun en måned tilbage til min termin. Ja, jeg går faktisk på barsel allerede i næste uge. Tilbage i juni købte jeg to par graviditetsjeans. Begge fra H&M. Dette par i mørkeblå vask samt et par sorte. Og begge par har været brugt flittigt. Jeg har været så glad for dem. De sidder så pænt og passer tilmed godt i længden. Overvejer aldrig at gå tilbage til normale jeans igen, haha.

Læs ogsåPrikker, peplum og cool jeans

For at forlænge min pre-graviditetsgarderobe så længe som muligt, har jeg brugt en masse lange toppe. Enten hvor jeg har haft en lang top under en bluse. Eller som her hvor jeg har brugt en løs top over en stram bluse. Min Second Female top er tilbage fra 2011. Den er stadig et hit og super anvendelig. Den stribede Nørgaard paa Strøget bluse købte jeg tilbage i 2014. Mine Gestuz støvler er fra 2012. Jeg havde forgæves forsøgt at sælge dem længe, ubrugte. Nu passer de helt perfekt til mine tykke graviditetsfødder. Win-win.

Det har været en underlig uge, hvor jeg har følt mig kronisk træt. Jeg har lige knap kunne overskue at være på arbejde. Så dagen i dag bliver i nattøj på sofaen. Meget tiltrængt. I morgen skal jeg ud og prøvekøre en ny Seat, min mand overvejer at købe. Og så skal vi bagefter hente puslebord. Hvad byder din weeekend på?


H&M graviditetsjeans // Stribet Nørgaard paa Strøget bluse // ReklamelinkSecond Female stroptop

ReklamelinkGestuz støvler // Daniel Wellington ur // Erbs Danmark stjernetegnshalskæde


Blogindlægget indeholder reklamelinks

3 Comments

  • Den smukkeste kjole med plads til maven - fra IMITZ 18/12/2017 at 10:49

    […] Læs også: Graviditetsjeans og klassiske striber […]

    Reply
  • VenterPaaVinBlog 25/11/2017 at 14:13

    Uh, med tømmermænd idag, kan jeg godt forstå du ikke savner dem :D Men øj, nu er det også snart at I får besøg af baby!

    – A

    Reply
    • Lullumut 25/11/2017 at 17:29

      Åh, din stakkel. Jeg håber, de er forsvundet igen, og at nogen har sørget for lidt godt at namse i til dig :-)
      Jaaa.. Der er ikke mange uger igen, til han kigger ud :-) Jeg håber, han venter til et godt stykke inde i min barsel. Har en milliard ting, jeg gerne vil lave først, haha. Men det er jo heldigvis ikke fordi, livet går i stå, bare fordi der kommer et barn..

      Reply

Leave a Comment

CommentLuv badge