Mine planer for oktober

Efter en god lang pause, siden april, genoptager jeg nu mine månedlige planer. Jeg synes, det er så hyggeligt at kigge frem, og senere tilbage, i tiden. Der sker bare så meget i mit liv pt. Både med arbejde, graviditet, indretning af børneværelse. Og mine planer for oktober bærer da også godt præg af den kommende beboer.

Læs ogsåMit nye arbejde i møbelbranchen

Mine planer for oktober

  • Jeg skal til jordemoder for anden gang. Synes det var en meget behagelig oplevelse sidste gang. Der tog jeg afsted alene, men denne gang tager min mand med.
  • På lørdag skal jeg mødes med min veninde Chau til en omgang brunch.
  • Faktisk skal jeg også tøsehygge med min søster og min lille niece. Har slet ikke fået set dem siden mit bryllup.
  • I september fik jeg tilmeldt mig et hav af babypakker, så dem vil jeg rundt og hente.
  • Næste weekend tager jeg forbi Baby & Småbørnsmessen i Øksnehallen. Glæder mig til at snuse lidt rundt og få en masse gode tips.
  • Min søster fylder år og har inviteret til fødselsdagshygge.
  • I slutningen af måneden tager jeg min mand under armen og stikker afsted mod Ystad Saltsjöbad. Jeg har aldrig været der før, og mine forventninger er tårnhøje.
  • Jeg har tilmeldt mig et event med seje Cana Buttenschøn i BabySam. Alene. Glæder mig til vise ord.
  • Om et par uger er det to måneder siden, jeg blev gift med min mand. Tænker det skal fejres i sofaen med take-away og en god film.
  • Siden engang i juli har jeg været i svømmehallen næsten en gang om ugen. Jeg håber på, jeg kan komme afsted lidt flere gange om ugen, mens jeg stadig er frisk. Nyder tiden alene.
  • Min svigerinde og hendes mand har inviteret på lørdagsmiddag.
  • I oktober afholder mange PR bureauer pressedage, og jeg kan lige nå to steder efter arbejde.
  • Jeg begynder til fødselsforberedelse hver anden uge. Er godt nok spændt på det.
  • Søde Malue holder brunch-housewarming i sin fine lejlighed på Frederiksberg.
  • Jeg er blevet udvalgt til at deltage i noget fokusgruppe (om bleer) hos Lahme Kommunikation.

Pyh. Synes jeg bliver helt forpustet af at læse det. Har du nogle spændende planer for denne oktober måned?

3 Comments

Leave a Comment

CommentLuv badge

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.