Starbucks er åbnet ved Axel Towers

I juni i år har Starbucks åbnet endnu en café i Danmark. Og denne gang er det i det fine nybyggede Axel Towers ved Axeltorv i hjertet af København. Jeg var inviteret forbi i weekenden for at se stedet, smage på udvalget og høre om Starbucks historie. En virkelig hyggelig søndag formiddag. Her gik det også op for mig, at Starbucks er så meget mere end kaffe. Og at kaffe i øvrigt ikke nødvendigvis hører sammen med kage.

Starbucks i Danmark

Til eventet fik vi smagt på nogle af Starbucks sandwich samt salater, og begge dele smagte himmelsk. Jeg elsker sandwich, men deres salater er også lækre, friske og nærende. Og alt andet end kedelige. Starbucks går meget op i kvalitet, og derfor har de ikke tilfældige leverandører. Vi smagte også et par af deres kager, og som forventet var de helt fantastiske. Vil du prøve en anderledes kaffe på Starbucks, har jeg hørt, at du kan få kokosmælk i. Det skulle smage helt fantastisk, og det vil jeg prøve på mit næste besøg.

I dag, tirsdag den 20. juni, kl.11 åbner Axel Towers officielt. Det betyder, at der helt sikkert er masser af liv og hygge derinde. Hvis du har mulighed for det, så kig gerne forbi. Indgangen til Starbucks er lige over for Tivoli, og Axel Towers er en flot bygning. Starbucks holder i øvrigt PARTEA (tea party) de næste fem fredage. Disse dage vil der være ekstra stor fokus på de mange tedrikke, bl.a. med smagsprøver. Jeg smagte selv deres Teavana® Shaken Iced Teas, som er en dejlig forfriskende iste på en varm sommerdag. I år fylder Starbucks hele 10 år i Danmark. Og i uge 41 fejrer de det med et landsdækkende charity event.

Læs ogsåOpskrift på granité med pebermynte og citrongræs

Fun facts

  • Vidste du, at kaffebønnen vokser på et træ, f.eks. ligesom kirsebær?
  • Vidste du, at Starbucks logo slet ikke forestiller en havfrue men en sirene? En sirene er en smuk kvinde i følge græsk mytologi.
  • Vidste du, at det er to kaffebønner, der sider sammen i hvert bær?
  • Vidste du, at Starbucks har loyalitetskort, hvor du kan få din tiende drik gratis?
  • Vidste du, at kaffe ikke kun hører sammen med bagværk og kager? Kaffe smager også fantastisk godt sammen med f.eks. ristet rugbrød, pesto og ost.
  • Vidste du, at selve frugtkødet ikke bliver brugt til noget?
  • Vidste du, at Starbucks kaffe smager stærkere end kaffe på andre caféer og kaffebarer? Det er fordi, de altid giver to shot kaffe i stedet for et – til samme pris. Hvis du vil have om en mildere kaffe, beder du bare om et enkelt shot.

1 Comment

Leave a Comment

CommentLuv badge

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.