Mine planer for april

Så nåede vi til april måned, og i lørdags var det store aprilsnar-dag. Blev du narret? Jeg var opmærksom på det hele dagen og stødte kun på det på de sociale medier. Synes der var nogle gode nogle i mellem.

Marts måned blev for mit vedkommende brugt i meget lavt gear, hvilket var så tiltrængt. Og når jeg kigger på april, ser det også ganske rart ud. En ting der kendetegner april for mig er et hav af fødselsdage og fridage. Ikke dårligt.

Læs også: Mine planer for marts

Mine planer for april

  • Tage til Designer Forum. Ja, det glemte jeg så alt om. Øv.
  • Holde påskeferie. Det bliver så dejligt at koble fra i et par dage sammen med min kæreste og familie. 
  • Skifte fra vinterdæk til sommerdæk på bilen. Det er hårdt men giver god motion.
  • Fejre min svigerfars fødselsdag. Menuen står på sushi, og det er alt for længe siden sidst. 
  • Tage et par dage til Fejø. Det er længe siden, jeg har været der, så det glæder jeg mig til. Denne gang har vi lejet et sommerhus. 
  • Til komsammen med de andre bloggere fra Bloggers By Heart
  • Cykle et par gode ture og se på anemoner i skovbunden. 
  • Fejre min fars fødselsdag. Han har inviteret til stegt flæsk på Fejø. Det bliver hyggeligt. 
  • I gang med bryllupsplanlægningen for alvor. Datoen er fundet, og “Save the date” er sendt ud til de fleste gæster. Nu skal min kæreste og jeg finde et sted at holde festen. Jeg faldt over et potentielt sted i går, så kryds lige fingre.
  • Fejre min svigermors fødselsdag, selvom hun desværre ikke er her længere. Endnu engang står den på stegt flæsk på Bakken med svigerfamilien.
  • Holde fem fridage udover de tre i forbindelse med påsken. Det er ikke dumt at have et par fridage til gode. 
  • Forbi nogle PR bureauer til de såkaldte pressedage og kigge på kommende nyheder. 

Det var vist det. Lige pt. kan jeg ikke komme i tanke om mere.

Hvad er dine planer for måneden?

2 Comments

Leave a Comment

CommentLuv badge

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.