Mine planer for marts

Velkommen til, marts. Jeg har nydt at køre hjem fra arbejde det sidste stykke tid, mens der har været dejlig meget lys. Åh, det er skønt. Februar var en god måned med mange dejlige planer og aftaler. Men, det var nu også en lidt hård måned oven på en tur til Thailand i januar. Derfor er det altså fantastisk med lyset.

Som skrevet havde jeg mange ting, jeg gerne ville i februar. Og dermed har jeg besluttet, at marts kommer til at foregå i et meget lavere gear. Ah, det har jeg brug for.

Læs også: Mine planer for februar

Mine planer for marts

  • Se filmen Gold med Matthew McConaughey. Jeg har været så heldig at vinde to billetter hos Nordisk Film. Tror den skal ses allerede i denne weekend. 
  • Spise en masse dejlig mad fra Aarstiderne. Mine kæreste og jeg blev abonnenter for et par uger siden, og jeg er godt tilfreds med det. 
  • Rydde op i alt mit tøj, mine sko og mine tasker. Jeg har pt. hevet alt mit tøj ned i stuen og fordelt det over mit spisebord og mine stole. Alle mine tasker er samlet i én stor kasse. Nu er det tid til at få fokus på, hvad jeg ikke bruger, og hvad jeg har brug for. 
  • Mødes og hygge med min svigerfamilie. 
  • Til sommerfest med NIVEA, et bloggerevent. 
  • Prøve at blive færdig med bogen Mordet på øen af Michael Larsen. Må indse at krimier ikke fanger mig ret meget. Siden i lørdags fik jeg både læst Ti små åndedrag af K.A. Tucker samt Som sendt fra himlen af Cora Carmack. Skønne bøger. Hvis du vil følge med i, hvilke bøger jeg læser, har jeg oprettet en profil hos Goodreads.
  • Mødes med hende her og chit chatte over noget god brunch. Det er så sjældent, vi får set hinanden efterhånden. 
  • Fejre min søde mors fødselsdag. 
  • Til generalforsamling med mine naboer. Kedeligt men nødvendigt. 
  • Måske holde en fridag eller to. Jeg har en god håndfuld fridage, jeg skal have brugt inden første maj. 

Hvad har du af planer for marts måned?

5 Comments

  • Mine planer for april måned er nu tilgængelige på bloggen 03/04/2017 at 18:07

    […] Læs også: Mine planer for marts […]

    Reply
  • Ace 05/03/2017 at 14:51

    Det lyder hyggeligt!! Gad godt at komme i gang med at læse nogle bøger igen…
    Men den allervigtigste plan denne måned må være at fejre min fødselsdag :D
    Ace har skrevet følgende…New Band TeeMy Profile

    Reply
    • Lullumut 05/03/2017 at 15:23

      Ja ik’ :-) Åh, det er så dejligt at få læst. Måske du kan finde en god bog og sætte et mål om bare 10 sider pr. dag?
      På forhånd stort tillykke med din fødselsdag :D

      Reply
  • Ida 03/03/2017 at 18:39

    Generelt nogle dejlige ting. Men den bedste er at ses med mig, hvilket jeg også glæder mig til :D Og så ses vi også til Nivea eventet :)
    Jeg havde en fridag i onsdag og det var virkelig også bare rart. – En fridag midt i ugen, giver virkelig meget :)
    Filmen med Matthew McConaughey, lyder godt. – og så er han jo lidt fin at se på :)
    Ida har skrevet følgende…På lampe jagtMy Profile

    Reply
    • Lullumut 03/03/2017 at 19:57

      Hele to gange på en måned – det bliver hyggeligt :-)
      Uh, dejligt med en fridag midt i ugen :-) Jeg kan ikke påstå, at jeg trænger til ferie oven på mine to uger i januar. Men sådan en dag midt i ugen kunne være hyggeligt :-) Og de skal jo bruges..
      Haha, så skal du lige se traileren, for han er ikke så køn i den film :D

      Reply

Leave a Comment

CommentLuv badge

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.