Turen går til Thailand i næste uge

Turen går til Thailand i næste ugeNu kan jeg endelige skrive det. Turen går til Thailand i næste uge. Om jeg glæder mig? Det kan du dælme tro. Jeg skal lige have overstået fire (travle!) dage på job, og så er det farvel. Jeg rejser sammen med min kæreste, som jeg også skulle have rejst med sidste år. Desværre nåede vi aldrig at booke turen pga. sygdom i den nærmeste familie. Men i år tager vi altså afsted.

Jeg trænger i den grad til at komme væk fra hverdagen og slappe af. Det er noget, jeg desværre ikke altid er god til herhjemme. Det er min første vinterferie til et lunt sted. Jeg håber ikke, jeg vender mig for meget til det. For det har vi altså ikke råd til næste vinter igen, haha.

Læs også: Clarion Grand Hotel Helsingborg

Hvad kan du anbefale?

Jeg er helt grøn i det der Asien, og især i Thailand, hvor jeg aldrig har været før. For jeg har jo været i Japan, men de to lande kan nok næppe sammenlignes. Og det er her, du kommer ind i billedet. Har du været i Thailand før, og hvad kan du anbefale? Jeg har brug for alle tips og gode råd. Hvis du selv blogger og har skrevet et blogindlæg om Thailand, er du meget velkommen til at linke til det.

Vi rejser med TUI og skal bo ved Khao Lak ikke langt fra Phuket. Vi skal bo på det samme hotel på hele turen. Jeg er ikke super eksotisk anlagt, så jeg glæder mig egentlig mest til sol, god mad og smuk natur. Men vi skal da også se og opleve lidt. Min kærestes kollega har boet i Thailand i 10 år, så han har heldigvis skrevet en masse steder og retter ned til os. Jeg har selvfølgelig også undersøgt lidt selv og har bl.a. fundet gode tips hos Anne-Li fra bloggen GOWNSANDROSES. Det her blogindlæg om sære indsidertips til Thailand er i hvert fald genialt. Nicolaj og Malene fra JustBrowsing har også udgivet en del gode blogindlæg om Thailand.

11 Comments

  • Tanker om 2017 og godt nytår - Lullumut - En livsstilsblog 31/12/2017 at 08:29

    […] rejste til Thailand i to uger sammen med min mand (dengang kæreste) og lidt af […]

    Reply
  • Line // mad-til-mor.dk 07/01/2017 at 21:06

    Uuuh, det lyder så lækkert her midt i kulden og gråvejret! Jeg var på Phuket (også med TUI) 16 dage her i november, men det var med de to små børn som omdrejningspunkt, så der er nok ikke mange af mine erfaringer, du kan bruge til noget;) Rigtig god tur?

    Reply
    • Lullumut 13/01/2017 at 17:03

      Ja, det er også virkelig skønt og ikke mindst tiltrængt med både varme og ferie :-)
      Hvis du har nogen tips alligevel, er du meget velkommen til at dele dem :-) Det er helt ok, at det er med børn.
      Tusind tak, jeg nyder det :-)

      Reply
  • Maria/slinkypiinky 04/01/2017 at 18:36

    Jeg rejser til Thailand D 1/2 sammen med min far og min søn.
    Jeg har været der én gang før, og glæder mig især til nattemarkederne, de er fuldstændig fantastiske!!!
    Ja shopping af sjove og anderledes ting i det hele taget.
    God tur:)

    Reply
    • Lullumut 04/01/2017 at 18:39

      Ikke dårligt :-) Uh, nattemarkeder. Det lyder spændende og øh anderledes :D Må jeg lige skrive på min liste. Tak for tip.
      Jeg er lidt i gang med en decluttering proces, hvor jeg forsøger at minimere mine ting. Meeen, skal da se, om der er noget, jeg ikke kan leve uden :P
      Tusind tak, og rigtig meget i lige måde!

      Reply
  • Ida 04/01/2017 at 18:26

    Jeg har aldrig været der, men Ih jeg er misundelig på jeres vegne :)
    Ida har skrevet følgende…Mit drømme hjørneMy Profile

    Reply
    • Lullumut 04/01/2017 at 18:31

      Det bliver så spændende :-)

      Reply
  • Camilla Cecilie 04/01/2017 at 14:15

    Jeg håber I får en skøn skøn tur :-) jeg har aldrig været i Asien, så jeg ved ingenting ;-)

    Reply
    • Lullumut 04/01/2017 at 18:30

      Tusind tak, søde :-) Æv, kunne godt bruge lidt flere tips! :D

      Reply
  • Ace 04/01/2017 at 11:52

    ØRHJ hvor er I heldige! :D Glæder mig til at se billederne! :D
    Ace har skrevet følgende…AND THE WINNER ISMy Profile

    Reply
    • Lullumut 04/01/2017 at 18:29

      Jeg glæder mig også ret meget :-) Både til at opleve Thailand og til at komme ned til varmen og slappe af.
      Du kan i hvert fald følge med på min Instagram profil, hvor jeg bruger #lullumutrejser og #lullumutithailand ;-)

      Reply

Leave a Comment

CommentLuv badge

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.