Wulff og Konstali i Hellerup

Hvis du ikke ved, hvad du skal bruge din lørdag eller søndag på, vil jeg gerne anbefale en god brunch. Min anbefaling går til Wulff og Konstali i Hellerup. Indtil for lidt tiden siden kunne du kun spise deres brunch på Lergravsvej på Amager. Men så åbnede de en ny café i shoppingcenteret Waterfront i Hellerup. Jeg vil ikke sige, at jeg ikke længere kommer på Amager, men turen til Hellerup er nu bare kortere. Og det er den også for dig, hvis du bor i Nordsjælland.

Wulff og Konstali i Hellerup

Det jeg godt kan lide ved Wulff og Konstali er de små portionsanrettede skåle. Jeg elsker brunch, men det er hverken sundt eller rart at foræde sig i buffet. Hos Wulff og Konstali skifter indholdet i skålene efter sæson og de tilgængelige råvarer. Så det er ikke sådan, at du kun kan vælge mellem æg, bacon og pølser. Det er også et stort plus i min bog. Lige nu kan du f.eks. vælge risengrød. Du kan vælge mellem 5 små retter for 119kr. eller 7 små retter for 149kr. Drikkevarer kommer udover. På Wulff og Konstalis menukort kan du i øvrigt se vegetariske, glutenfrie samt laktosefrie brunchretter. Se det nuværende udvalg HER.

Udover maden er der også virkelig fint og hyggeligt hos Wulff og Konstali. Atmosfæren er virkelig rar. Husk at komme i god tid, da du ikke kan bestille bord. De begynder at servere brunch kl.9, så kom f.eks. inden kl.10 eller efter kl.14. Og ja, man kan godt spise brunch efter kl.14, haha.

Billederne her er taget hos Wulff og Konstali på Amager. Men lur mig, der kommer ikke til at gå lang tid, før jeg spiser brunch i Hellerup filialen.

7 Comments

  • I dette blogindlæg kan du læse om mine planer for januar 19/01/2017 at 18:02

    […] til ferie fik jeg lige presset en spontan brunchaftale ind. Jeg mødtes med en god veninde på Wulff og Konstali i Waterfront i Hellerup. Et tiltrængt afbræk i en kold og hektisk […]

    Reply
  • Ace 22/11/2016 at 18:43

    Mmh elsker Wulff & Konstali :p

    Reply
    • Lullumut 26/11/2016 at 23:10

      Ja, det er bare så godt, mums :-)

      Reply
  • Katrine Guldbæk 21/11/2016 at 16:17

    Åh, det ser helt vildt godt ud!
    Katrine Guldbæk har skrevet følgende…Sådan opfrisker du dine læder itemsMy Profile

    Reply
    • Lullumut 21/11/2016 at 18:33

      Varmeste anbefaling herfra :D

      Reply
  • Signe Altofte / Sial 21/11/2016 at 08:17

    Munden løber virkelig i vand, når man ser dine fine billeder! Det er du supergod til :)
    Signe Altofte / Sial har skrevet følgende…Flere designs fra ETSYMy Profile

    Reply
    • Lullumut 21/11/2016 at 18:33

      Tusind tak for din kommentar, Signe :-) Det glæder mig, at du kan li’ mine billeder :D

      Reply

Leave a Comment

CommentLuv badge

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.