Dermalogica Intensive Eye Repair øjencreme

Reklame[Please use the translate button in the upper right corner for the post in another language]. Gennem de sidste to uger har jeg testet denne Dermalogica Intensive Eye Repair øjencreme. Jeg har tidligere prøvet Dermalogicas lilla serie, UltraCalming, så jeg ved, at Dermalogica er godt. Faktisk er det et meget anerkendt hudplejebrand. Dermalogica udvikler produkter uden hverken parabener, kunstig farve eller parfume. What you see is what you get. Ok, produkterne er faktisk ikke alle parfumefri, da nogle af dem indeholder æteriske olier. Da jeg fik muligheden for at teste et produkt fra Dermalogica, sprang jeg straks på denne øjencreme. Huden efter tyverne efterlader altså ikke meget til fantasien.

Dermalogica Intensive Eye Repair øjencreme

Udseende: Uanset hvilke produkter fra Dermalogica, det drejer sig om, synes jeg altid, emballagen er pæn. På denne øjencreme kan jeg især godt lide det hvide, kliniske look.

Materiale: Denne øjencreme kommer i en praktisk plastiktube, som er nem at have med over alt. Øjencremer har det med at være i små, kønne glaskrukker, og det er knap så praktisk. Jeg synes desværre tit, jeg læser, at nogen har tabt glas på deres badeværelse. Så hurra for plastik.

Konsistens: Øjencremen fra Dermalogica har en god, lind konsistens, som er nem at arbejde med. Den er hverken for tyk eller for flydende. Dog kan der hurtigt komme lidt for meget ud af tuben, så dosér med omhu. Lidt øjencreme har også ret. Husk i øvrigt at duppe din øjencreme på i stedet for at smøre og trække i huden.

Virkning: Hånden på hjertet. Jeg må desværre indrømme, at to uger slet slet ikke er nok til at kunne bedømme en øjencreme optimalt. Jeg har ikke følt, jeg har set hverken yngre eller strammere ud omkring øjnene siden for to uger siden. Og jeg har heller ikke fået flere komplimenter end tidligere. Jeg glæder mig dog til at se, om jeg med denne tube kan blive lidt mere lækker på sigt, høhø. Den siges i hvert fald at tilføre fugt og pleje, modvirke fine linjer samt virke lindrende.

Duft: Der er ikke nogen duft i denne øjencreme, og produktet er uden parfume.

Pris/køb den her: Du kan bl.a. købe denne Dermalogica Intensive Eye Repair øjencreme hos Billigvoks.dk. Find en tube med 15 ml til 355,50kr. HER.

Andre produkter fra samme mærke: Ork ja, det findes et hav af produkter fra Dermalogica. Du finder et stort udvalgt lige HER.

Produktet er modtaget til test på bloggen. Holdningerne er som altid mine egne, og min anmeldelse er subjektiv.

2 Comments

  • Katrine Guldbæk 28/09/2016 at 16:32

    Har selv prøvet øjencremen og jeg er virkelig stor fan af den :-)

    Reply
    • Lullumut 28/09/2016 at 22:23

      Det er jeg super glad for at læse :-)

      Reply

Leave a Comment

CommentLuv badge

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.