Jeg er blevet en del af Bloggers By Heart

Jeg er blevet en del af Bloggers By Heart. Som udgangspunkt har det ingen betydning for dig som læser. Men da jeg går meget op i gennemsigtighed her på min blog, vil jeg gerne forklare lidt om det.

Bloggers By Heart

Bloggers By Heart er det nyeste skud på stammen af blognetværk*. Det er dog ikke et netværk i den forstand, at jeg refererer til nogen eller bliver dikteret noget. Min blog er stadig 100% min egen, så jeg står fortsat for alt indhold. Der er altså ikke underskrevet nogen kontrakt. Hvis jeg ikke ønsker at være med mere, kan jeg melde mig ud i morgen. Det håber jeg dog ikke kommer til at ske. Jeg har nemlig savnet at være en del af noget, selvom jeg godt kan lide at være selvstændig. Jeg kan godt lide at tage mine egne beslutninger om design, indhold mv. Men jeg er spændt på fremtiden og glæder mig til at følge udviklingen.

Først og fremmest har jeg ude til højre side fået et fint Bloggers by Heart banner. Det har du måske allerede lagt mærke til. Via dette banner kan du læse om, hvilke andre bloggere der er en del af netværket. Med tiden vil jeg få tilbud om sponsoreret indhold og blive inviteret med til diverse events. Hvis det vel at mærke passer til min blog, og jeg kan sige ja og nej lige som det passer mig. Derudover får jeg den dejlige mulighed for at sparre med de andre bloggere i netværket. Det er vigtigt at understrege, at Bloggers By Heart stadig er i den meget spæde opstartsfase, så derfor sker der løbende forbedringer at hjemmesiden og selve samarbejdet. Har du nogen spørgsmål til mig ang. Bloggers By Heart?

>> Hvis du selv har en WordPress blog, kan du læse mere om Bloggers By Heart og tilmelde dig HER. Det kræver dog, at du ikke i forvejen er en del af et blognetværk. <<

* Eksempler på blognetværk er Bloggers Delight, Looklab, Sustain Daily, Stylista m.fl.

No Comments

Leave a Comment

CommentLuv badge

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.