Mine fødselsdagsgaver

Jeg elsker selv at smugkigge i andre bloggeres gaver, og derfor vælger jeg at vise mine fødselsdagsgaver frem her på bloggen. Jeg holdt jo fødselsdag sammen med min kæreste, så alle gaverne er mere eller mindre fællesgaver. De gaver han fik alene viser jeg ikke her, haha. Selvom jeg fyldte rundt, havde jeg faktisk ikke ønsket mig noget særligt i den anledning. Derfor blev det primært til en masse lækre ting til boligen.

Mine fødselsdagsgaver

  • Te fra Nute og citronmandler
  • Lækker chokolade som ikke nåede med på billederne
  • Keittio vaffeljern med plads til at lave to vafler ad gangen
  • Fiskars hækkesaks
  • Royal Copenhagen dybe Hvid Riflet tallerkener
  • En DVD med juiceopskrifter
  • Tromborg håndsæbe, håndcreme og læbepomade
  • Pandekagepander til induktionskomfur
  • Pandekagepalet
  • Penge til en sofa (genganger fra julegaverne)
  • Penge

Jeg er glad for alle tingene, men især vaffeljernet glæder jeg mig til at tage i brug. Det har stået på min ønskeliste i flere år efterhånden, men det er først nu, hvor jeg er flyttet i hus, jeg har fået plads til et. Min plan er at afprøve det til bl.a. en weekendfrokost med spinat og sundt fyld. Mht. panderne er det dejligt endelig at have fuldt hus igen. Det er absolut et plus at have fået induktionskomfur (hvordan har jeg dog kunne leve uden), men at skulle have udskiftet alle pander har været op ad bakke. De ekstra tallerkener er bare rigtig gode at have, fordi min opvaskemaskine sluger dem. Nu mangler jeg bare nogle af de almindelige store og små tallerkener. Til foråret glæder jeg mig sådan til at komme en tur i haven. Den er heldigvis meget mindre end min tidligere have, men derfor skal den jo stadig plejes, og hækkesaksen virker til at være rigtig god.

Alt i alt fik jeg nogle virkelig dejlige fødselsdagsgaver, og der var ingen af dem, som skulle byttes. Den bedste fødselsdagsgave fik jeg dog af min kæreste. Det er vildt tarveligt at skrive, men jeg tror, du vil være enig med mig, når du ser den. Den får et separat indlæg her på bloggen.

6 Comments

  • Lise/walkinrunout 18/02/2016 at 11:17

    lækkert…
    – og godt, at der også var lidt “kun til dig” ha ha :-)

    Reply
    • Lullumut 18/02/2016 at 22:56

      Mega lækkert :-) Haha, ja ik :-) Jeg har fået tendens til at købe det, jeg gerne vil have, selv. Inden for rimelighedens grænser. Så det var faktisk mest boliggear, jeg ønskede mig :-)

      Reply
  • Katrine Guldbæk 16/02/2016 at 11:36

    Super fine og ikke mindst brugbare gaver :-)

    Reply
    • Lullumut 16/02/2016 at 16:09

      Ja, ik’. Så dejligt når det er noget, der kan bruges :-)

      Reply
  • Camilla 16/02/2016 at 09:59

    Sikke nogle lækre gaver. Dejligt med noget nyt til jeres nye hus.
    Hav en dejlig dag (:

    Reply
    • Lullumut 16/02/2016 at 16:09

      Ja, det kunne ikke være meget bedre til et nyt hjem :-)
      Tak, og i lige måde! :D

      Reply

Leave a Comment

CommentLuv badge

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.