Fem favoritter #2

Jeg har igen samlet mig fem favoritter, som jeg vil dele med dig. Der er både lidt læsestof og nogle skønhedsprodukter.

  1. Mega moisture leave in conditioner fra Ingredien: Jeg har tidligere prøvet lidt forskellige hårprodukter fra Ingredien, som jeg har været yderst tilfreds med. Min seneste Ingredien tilføjelse er denne leave in conditioner, som jeg ryster og derefter sprayer i enten vådt eller tørt hår. I vådt er hår er den rigtig god til at få gjort håret medgørligt, hvis du ikke er så heldig at have f.eks. en wet brush hårbørste. I tørt hår er den rigtig god til at få samlet håret, så det ikke står til alle sider. Både i toppen og i længderne. Og så fedter den tilmed ikke, og duften er rar. Ikke mindst er Ingredien produkterne svanemærkede og med certificerede økologiske ingredienser. Læs mere HER.
  2. Bogen “Hverdagsglamour” af Emily Salomon: I samme sekund bloggeren Emily Salomon annoncerede, at hun udgav en bog, besluttede jeg mig for, at den skulle hjem til mig og bo. Det kom den for nyligt, da jeg kunne bestille den til 150kr. inkl. en personlig hilsen, signatur og gratis fragt. Røverkøb! Jeg synes, hun er vildt inspirerende og dygtig på mange måder, og jeg er allerede ved at suge de mange fine tips og guides til mig. Bogen udkom for et par uger siden og kan bl.a. købes HER.
  3. Lash sensational mascara fra Maybelline: Det sidste stykke tid har jeg brugt denne mascara fra Maybelline, og den kommer jeg helt sikkert til at købe en anden gang. Jeg kan godt lide at bruge silikonebørsterne, og så synes jeg, denne mascara giver mig flotte og adskilte vipper. Den koster 114,95kr, og den kan købes bl.a. HER.
  4. Original Skin Renewal serum fra Origins: Jeg er meget glad for Origins produkter. Rigtig meget endda. Så da jeg blev udvalgt sammen med nogle andre kvinder som Origins ambassadør gennem Magasins nyhedsbrev blev jeg glad. I første omgang har jeg testet denne nye serum, som skal være med til at genoprette hudens ideelle udseende. Herunder bl.a. minimere porer. Der skulle være til ca. 2 måneders forbrug, men jeg er altså løbet tør nu efter en måned. Måske har jeg brugt lidt for meget. Uanset er den rigtig god, og hvis det ikke lige var for prisen på 295kr. for 30 ml, så havde jeg nok købt den igen. I hvert fald fortsætter jeg med at bruge serum under min ansigstcreme, fordi det giver lidt ekstra glød og samling på det hele. Find den bl.a. HER.
  5. Arganolie fra SARD kopenhagen: Denne arganolie fra SARD kopenhagen er mit første og eneste kendskab til mærket, men det bliver forhåbentlig ikke det sidste. Olien er en ren og økologisk olie med duft af melon, fersken og rose. En meget dejlig og sød duft. Den findes også uden duft. Olien kan anvendes til både ansigt, krop og hår og er særligt velegnet til sart hud og f.eks. heling af ar. Selv synes jeg den er god at bruge i spiserne af tørt hår og på tørre skinneben. Især her til sommer. Olien er utroligt drøj i brug. 100 ml koster 269kr. og kan bl.a. købes HER.

Hermed mine fem favoritter i denne omgang. Har du nogle favoritter for tiden? Det behøver ikke at være inden for samme genre. Find flere af mine favoritter HER.

Nogle af produkterne er modtaget som gave, men holdningerne er mine egne

3 Comments

Leave a Comment

CommentLuv badge

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.