Når det er koldt udenfor..

.. hygger jeg mig indenfor. Jeg er en frossenpind ud over alle grænser, og når det bliver efterår/vinter som nu, foretrækker jeg at putte derhjemme, når jeg har fri fra job og i weekenderne. Lidt kedeligt i længden måske, men det gælder bare om at have den bedste underholdning i nærheden. Det kan f.eks. være iPad, blogs, Netflix, neglelak samt mode magasiner krydret med varm Dolce Gusto kakao og masser af levende lys. I like.

De sidste par uger har jeg fået lov til at teste en app, der hedder Telia TV. Selve app’en kan hentes i App Store, men den kræver et login via en Telia konto. OBS! Det er ikke nødvendigt at have en Telia konto på forhånd. Når først man har et login, er det muligt at se TV, film og serier på PC, tablet og smartphone. Både ude og på farten.

Jeg har som nævnt testet app’en lidt af for at kunne fortælle jer om de forskellige funktioner. I sommer havde jeg abonnement på HBO Nordic, og nu har jeg skiftet det ud med Netflix. Hvor HBO Nordic næsten kun har serier, har Netflix langt flere film end serier. Der hvor Telia TV skiller sig ud fra de andre udbydere er ved både at vise TV, serier og film. Så er der noget lige efter humør. Telia TV app har 3 funktioner; Live, On demand og Movieshoppen.

Live:

Via denne funktion kan der ses live TV, og det fungerer super. Jeg ser næsten aldrig TV, men nogle gange vil jeg gerne lige se f.eks. De Unge Mødre på Kanal 4, og så er det altså rart, at jeg ikke skal slås med min kæreste om TV’et i stuen. Og samtidig kan jeg gå ind i soveværelset og se TV. Det er altså smart. Nogen gange kan jeg slet ikke forestille mig tiden før en bærbar PC/iPad.

On demand:

Denne funktion har bl.a. MTV, hvor min kæreste har set et par afsnit af Ridiculousness. Og det synes han, fungerer godt. Især fordi han kan se et afsnit, når han har lyst, og ikke samtidig med, at det vises på TV. Da jeg opsagde mit abonnement på HBO Nordic tilbage i oktober, fortrød jeg en lille smule. Jeg var nemlig gået i gang med at se TV serien girls, som er ret så skæg. Heldigvis kan jeg via Telia TV’s On demand funktion se HBO Nordic, som bl.a. har serierne Girls og True Blood samt en lille udvalg af film.

 Movieshoppen:

Her kommer min favorit funktion af de tre. Det er funktionen med film. Jeg elsker at se film, fordi jeg kun skal holde mig koncentreret i ca. 1 1/2 time og ikke gennem en hel serie sæson. Et par film der tiltrækker mig i Telia TV app’en er bl.a. Transformers: Age of Extinction, 22 Jump Street, Abernes Planet: Revolutionen samt Maleficient. Det er altså lækkert med nogle ret nye film fra 2014. Leje af en film koster fra 9-49kr, og der er adgang til filmen i 48 timer. Leje af en film bliver trukket fra næste faktura.

Jeg kan godt lide Telia TV app’en, fordi der er så mange forskellige funktioner, der passer til en families forskellige behov. Dog kunne det være lækkert, hvis leje af film kommer til at være inkl. i et abonnement og ikke skal købes ved siden af. Læs meget mere om Telia TV HER og om priser og abonnementer HER. Prisen bestemmes ud fra antal valgte TV kanaler. Stil også meget gerne spørgsmål i kommentarfeltet. Har nogen af jer prøvet Telia TV? Eller bruger I måske nogle andre tjenester i dag?

Oplevelsen er sponsoreret, men holdningerne er mine egne

4 Comments

  • Anne-Marie 08/12/2014 at 22:30

    Tak for tippet! Vil prøve linket. Vi piger har jo Netflix…meeen da jeg har den mindste tv-pakke herhjemme, vil jeg lige tjekke det ud

    Reply
    • Lullumut 08/12/2014 at 22:32

      Velbekomme :-) Ja, gør endelig det. Bare husk at TV er på PC/iPad, men det vil selvfølgelig virke med et stik fra PC til TV :-)

      Reply
  • Ida 08/12/2014 at 16:56

    Jeg er total grøn indenfor det område, men tænker at prøve netflix om ikke så længe :)

    Reply
    • Lullumut 08/12/2014 at 20:05

      Som du ved, ser jeg næsten ikke TV, så jeg synes, det er genialt med de her apps :-)
      Du skal da også snart have en tablet/iPad? :-)

      Reply

Leave a Comment

CommentLuv badge

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.