Blog crush: Infashionwebelieve

I dag er det Line fra bloggen Infashionwebelieve, som fortæller lidt om sin blog. Line har en super fin stil og er god til at mixe dyrt og billigt, hvilket jeg selv er stor fan af. Kig endelig forbi Line’s blog, når I har læst indlægget her.

Fortæl lidt om dig selv som person

Jeg hedder Line Schjelde, er 26 år. Vesterbro-tilflytter, men forhåbentlig aldrig fraflytter. Bor sammen med min kæreste Mads, som flyttede ind samtidig med bloggen (uden sammenhæng i øvrigt). Jeg er i gang med mit sidste år på min kandidat fra CBS, og kan inden længe kalde mig M.Sc. in Economics and Business Communication. Lige nu er jeg i praktik i PR-bureauet Help PR, hvor jeg satser på at blive rigtig sej til de forskellige aspekter inden for PR og kommunikation.

Fortæl lidt om din blog og hvorfor du begyndte at blogge

Jeg startede Infashionwebelieve som en overspringshandling midt i eksamenslæsningen for snart 3 år siden. Bloggen er tænkt som et hverdagsfrirum, som mine læsere forhåbentlig føler de kan spejle sig i. Jeg er stadig studerende, hvilket selvfølgelig afspejler sig i mit shoppebudget. Jeg viser ikke konstant nyt på bloggen, men prøver at basere min garderobe på gode basis køb, der kan bruges i nye kombinationer, krydret med de highstreet-køb, som langt de fleste af os sværger til.

Jeg startede min blog, fordi jeg synes der manglede en blog i øjenhøjde. En blog som ikke kun opfordrer til forbrug, men som også opfordrer til nye anvendelsesmuligheder af det tøj man allerede har i garderoben. Jeg synes der er en tendens til, at bloggere i dag skal være så specielle og unikke i deres stil som muligt, hvilket ofte medfører et enormt forbrug, som almindelige læsere slet ikke kan matche. Det vil jeg med min blog gerne væk fra.

Hvad blogger du primært om? Drømmer du om at skifte kurs på din blog?

Min blog koncentrerer sig primært om møde og skønhed, og det holder jeg ved (selvom det måske nok var nemmere, at ryge til tops i en af nichekategorierne, hehe). Jeg har altid haft en stor interesse for mode, og det er den interesse der driver min blog.

Hvad er dine favorit skønhedsprodukter?

Alt fra Rudolph Care. Produkterne er perfekte til min lidt sarte, skandinaviske hud, og så har jeg det bare bedst med at der ikke er parfume, parabener og andre skadelige tilsætningsstoffer i. Især vil jeg fremhæve Rudolph Care CleansingFoam. Prøv den!!

Hvad er dine favoritkøb?

Det er altid mine accessories køb der ender med at blive favoritter. Mine Isabel Marant Bobby støvler og min Stella McCartney Falabella taske knuselsker jeg. I øjeblikket drømmer jeg om en Proenza Schouler PS1 taske, som jeg også er sikker på vil ende som en ny favorit.

Hvor finder du inspiration til din stil, blog indlæg mv?

Stilmæssigt finder jeg helt klart mest inspiration hos andre bloggere, og ellers hos streetstyle fotografer og på Pinterest.

Inspiration til blogindlæg kan komme alle steder fra, og jeg har altid en lille notesbog med mig, så jeg kan skrive ideen til mit næste blogindlæg ned.

Hvad er dine fremtidsplaner? Privat såvel som blogmæssigt

Mit liv kommer helt sikkert til at se meget anderledes ud de kommende år. Om knap et år er jeg færdig med mit speciale i virksomhedskommunikation, og skal for første gang ud at skabe mig en hverdag, som ikke inkluderer at være studerende. Jeg skal finde mig tilpas i et nyt kapital som ”rigtig” voksen med fuldtidsjob og fuldtidsforpligtelser – og forhåbentlig også børn inden jeg bliver 30. Jeg håber at bloggen kan følge med i disse nye kapitler og udvikle sig i takt med, at jeg udvikler mig. Jeg er i hvert fald ikke færdig med at blogge!

Hvilke blogs læser du selv og hvorfor?

Jeg følger ret mange blogs (over 50). Nogle mere fast end andre. Langt størstedelen læser jeg med hos, fordi de inspirerer mig, men der er også nogle stykker jeg følger med hos, fordi deres univers er hyggeligt eller fordi jeg på anden måde føler en relation til bloggeren.

Men hvis jeg skal nævne 5 af de blogs som jeg henter størst inspiration fra, så er det Tine Strange, HOMESiCK, Den lille recessionista, Style Junkie og Fredes Blog.

Har du nogle gode råd til nye bloggere?

Tænk kvalitet frem for kvantitet. Lav hellere 2-3 gode indlæg med gennemarbejdet indhold (både visuelt og tekstuelt), frem for at spamme dine læsere. Min erfaring siger mig, at det bliver læserne ikke hængende ved. Især det visuelle indtryk er meget afgørende. Og så er det virkelig vigtigt at tænke i gode billeder. iPhone-selfies er bare ikke særlig spændende.

Tusind tak til Line fra Infashionwebelieve for at ville være med <3

10 Comments

  • Karina 19/10/2014 at 22:55

    Line er så dygtig!!

    Reply
    • Lullumut 19/10/2014 at 23:02

      Så afgjort :-)

      Reply
  • Katrine Guldbæk 19/10/2014 at 20:12

    Jeg er stor fan af Lines blog og har læst med hos hende, længe :-)

    Reply
    • Lullumut 19/10/2014 at 23:06

      Rigtig dejligt at høre :-) Hun laver så fine indlæg..

      Reply
  • Line - Infashionwebelieve 19/10/2014 at 19:37

    Tusind tak fordi jeg måtte være med søde Louise! <3

    Reply
    • Lullumut 19/10/2014 at 23:02

      Jamen selvfølgelig :-) Og tak fordi du ville :-)

      Reply
  • Ida 19/10/2014 at 17:18

    Jaaa, Line er hamrende dygtig – Og som hun også selv, siger, så driver hun virkelig en blog i øjenhøjde med sine læsere :) Præcis som du gør det Louise! :)

    Reply
    • Lullumut 19/10/2014 at 17:31

      Hun er nemlig super dygtig :-) Årh, tusind tak :-) Og dejligt at høre fra dig igen. Savner i den grad din blog. Dejligt den stadig er tilgængelig for arkiver..

      Reply
  • Anne Cathrine 19/10/2014 at 15:29

    Line har en rigtig fin blog og har selv fulgt den længe :)

    Reply
    • Lullumut 19/10/2014 at 17:31

      Dejligt at høre :-) Det er godt at have nogle favoritter :-)

      Reply

Leave a Comment

CommentLuv badge

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.