Sharing is caring

Forleden sad jeg lige og kiggede min billeder igennem, og der faldt jeg over disse fra Sharing is caring eventet med Bueno chokolade tilbage i slut maj. Dem har jeg da glemt at vise jer. Nogle af billederne er mine egne, og nogle af billeder fik jeg efter eventet. Jeg var afsted sammen med min veninde, og vi var sammen med 4 andre bloggere og deres veninder. Meget intimt. Det hele foregik hos frisør Stender på Strøget inde omkring Illum. Det gik egentlig bare ud på, at vi skulle hygge os med vores veninder og have en god aften. Ret godt og lige til. Lige som jeg kan lide det.

Nogle fik bare sat hår, men jeg fik den helt store tur af “min frisør”. Det indebar hårvask, hårkur, hovedbunds massage, hår styling i form af krøller, farvning af øjenbryn og plukning af øjenbryn. Havde jeg bedt om at få farvet hår, havde jeg sikkert også fået det, haha. Nå ja, og så spiste vi også lidt lækker chokolade. Jeg synes mit hår blev så fint. Krøllerne blev lavet med en anderledes teknik end de ordinære proptrækker krøller. Vildt fint. Tjek lige før billedet af mit flade hår, haha. Mine bryn er også blevet så flotte i formen. Jeg har faktisk været lidt øv over dem i de sidste mange år, men jeg har ikke kunne overskue, at en anden skulle pille ved dem. “Min frisør”, Pia fra Holte Midtpunkt, var så dygtig og afslappet, at jeg gav hende fri hånd. Åh, jeg elsker bare, når jeg kommer i sådanne situationer, hvor det vil være for dumt at sige nej, og så ender jeg med at blive glad helt ned i maven bagefter. Kender I det?

6 Comments

  • Trine 14/07/2014 at 07:37

    det ser så lækkert ud dit hår… Synes dog du ser lidt skeptisk ud på det ene billede :-)

    Reply
    • Lullumut 14/07/2014 at 20:13

      Tak :-) Hm, det ved jeg ikke lige, hvad er for et billede? Jeg var i hvert fald ikke skeptisk på noget tidspunkt :-) Jeg var en smule “nervøs”, da mine bryn blev plukket :-)

      Reply
  • Stine 13/07/2014 at 22:48

    Sikke en lækker omgang! :-)

    Reply
    • Lullumut 14/07/2014 at 20:13

      Ja, det var så skønt at blive nusset om :-)

      Reply
  • Ida 12/07/2014 at 09:31

    Ih jeg ville så gerne have været med, men eksamen skulle jo passes..
    Og jeg synes simpelthen at dit hår er så pænt på første billede :)

    Reply
    • Lullumut 13/07/2014 at 12:45

      Ja, eksamen kommer altid i første omgang :-) Sådan er det :-)
      Tak :-) Jeg synes også, hun gjorde det ret godt. Er ikke helt sikker på, jeg kan huske den teknik, hun brugte.

      Reply

Leave a Comment

CommentLuv badge

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.