Opskrift på nemme vafler

Åh, det har været skønt med en weekend på hele fire dage. Sådan en weekend næsten uden planer. Hvis jeg havde fri igen i dag, ville jeg ikke tøve med at lave denne opskrift på nemme vafler. Og så ville jeg sidde og smovse i dem til langt op ad formiddagen. Jeg laver alt for sjældent vafler. Når det sker bliver jeg så overrasket over, hvor pokkers godt de smager. Dem må jeg huske at lave noget oftere.

Læs også: Frugtsalat med råcreme

Hvis du også er typen, der glemmer at lave vafler, så får du hermed en påmindelse, haha. Jeg håber, du i det mindste har mulighed for at gå i køkkenet nu. Og hvis du har, må du lige spise en for mig også.

Opskriften her er beregnet til ca. otte vafler. Hvis du er lige så dårlig til at beregne dejen i maskinen som mig, så regn med seks vafler. Haha. Sidste gang jeg lavede vafler, var der dej ud over hele køkkenbordet. Husk ikke at komme dej HELT ud til kanterne. Og lad lige dejen få fat, inden du smækker låget oven i.

Ingredienser

  • 200 gram hvedemel.
  • 75 gram sukker.
  • Kornene fra en halv vaniliestang eller en tsk vaniliesukker.
  • En tsk bagepulver.
  • 75 gram smør, smeltet.
  • Fire dl mælk.
  • Et æg.
  • Toppings. Jeg elsker kiwi, bær, kokosmel og måske lidt sirup. Men du kan også komme nutella eller vanilieis på. Måms.

Fremgangsmåde

  • Bland mel, sukker, vaniliesukker og bagepulver sammen i en skål.
  • Pisk ægget i dejen.
  • Pisk mælken ned i dejen lidt af gangen, indtil du har en ensartet dej.
  • Tilsæt smøren i dejen.
  • Pisk det hele godt sammen.
  • Dejen skal nu hvile tildækket i køleskabet i ca. en time. Eller så længe du har tålmodighed til.
  • Varm vaffeljernet godt op, inden du går i gang.
  • Hæld dej i vaffeljernet, ikke for meget, og bag en vaffel ad gangen til du kan åbne låget.

Krystalglas fra Nachtmann // Hvid riflet tallerken fra Royal Copenhagen


 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

6 Comments

Leave a Comment

CommentLuv badge