Værftets Madmarked i Helsingør

I går var jeg på date med min kæreste, og denne gang besøgte vi Helsingør i Nordsjælland. Det er ellers ikke et sted, vi kommer så tit, men der er jo super skønt. Først besøgte vi det nye madmarked, Værftets Madmarked i Helsingør. Bagefter tog vi i biografen i Helsingør og så Guardians of the Galaxy vol. 2. En hyggelig aften med god mad og en sjov film.

Læs også: Madmekka i Lyngby Storcenter

Jeg synes selv, det er vildt skønt og hyggeligt med de mange madmarkeder i Danmark. Her nævner jeg et par i flæng. Der er muligvis flere.

Værftets Madmarked i Helsingør

Torsdag den 4. maj åbnede Værftets Madmarked i Helsingør. Jeg havde ingenting hørt om det, før jeg fik en invitation til åbningsweekenden. Desværre kunne jeg ikke kigge forbi der, men jeg kom så afsted i går med min kæreste under armen.

Stedet ligger meget tæt på lystbådehavnen samt Kronborg. Hvis du har set det røde, maritime logo, er det ikke til at overse den store hal lige på hjørnet. Der er i øvrigt mange gratis parkeringspladser rundt om hallen, så undgå den betalte parkering lige ved siden af. Ellers er der også gratis parkering i lystbådehavnen.

Jeg synes, Værftets Madmarked er et frisk pust til både Helsingør og til Nordsjælland. De andre madmarkeder er også fine, men det er rart, at alting ikke nødvendigvis skal ske inde i København. Jeg håber, Værftets Madmarked vil blive brugt ofte, så det kan få lov til at blive der i mange år. Det er to store haller, hvoraf der serveres mad i den ene. Der er højt til loftet, og god plads mellem boderne. Når det er godt vejr, er der mange borde og bænke udenfor. Og der er tilmed mulighed for at spille petanque.

Boderne

Af boder finder du bl.a.

  • Crepes a la Cart. Madpandekager og dessertpandekager.
  • Curry Nation. Asiatisk street food.
  • Food Nation. Burgere, pommes frittes, nachos og indiske retter.
  • Fuego. Argentinsk mad.
  • Gastrotrucken. Burgere, hotdogs og Bao Buns.
  • JFK Coffee & Juice Factory. Kaffe, juice og kage.
  • Kødbyens is. Ispinde.
  • La Fattoria. Italiensk.
  • Philly’s Foodtruck. Philly cheesesteak.
  • The Fish Project. Fish and chips.
  • Zofinas. Is.

Udover disse boder er der også boder med drikkevarer. Og der er flere steder, hvor de serverer vegetariske burgere og retter. Det er ikke alle boderne, der er der fast, og der kommer også nye til senere på året. De fleste af boderne har mad stående fremme, så du kan se, hvad du bestiller.

Vi købte lidt forskelligt til deling. Min kæreste valgte en Philly cheesesteak fra Philly’s Foodtruck. Den smagte godt! Jeg valgte fish and chips fra The Fish Project. Der var lidt ventetid på det, fordi der var stor efterspørgsel. Både fisken, fritterne og tartarsaucen var god. Vi havde begge lyst til nachos, som vi købte hos Food Nation. De smagte, som nachos nu smager. Det havde hjulpet lidt på det, hvis deres guacamole rent faktisk var hjemmelavet. Vi ville gerne have sluttet af med en ispind fra Kødbyens is, men vi kunne simpelthen ikke knibe mere ned.

Det er et dejligt og hyggeligt sted, og maden er god. Så er jeg på de kanter igen, vil jeg gerne kigge forbi. Jeg synes, det er dejligt, der er så mange siddepladser, og vi skulle ikke skynde os væk igen.

Har du besøgt Værftets Madmarked?

Værftets Markedmarked holder åbent hver tirsdag til søndag fra kl.11-23. Hold øje med deres hjemmeside, Facebook side samt Instagram profil for arrangementer. I dag kl.17 er der f.eks. koncert.

 

   Værftets Madmarked

   Ny Krongborgvej 2

   3000 Helsingør

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

4 Comments

  • Henning Hanse 18/05/2017 at 23:05

    Ser skønt ud, Var der noget levende musik .?

    Reply
    • Lullumut 18/05/2017 at 23:14

      Det er et rigtig fint sted :-) Der var ikke noget levende musik, da jeg var der. Mener der spillede noget fra et hjørne. Måske fra flere steder. Men der er ofte koncerter. Bl.a. var der noget i lørdags kl.17. Hyggeligt :-)

      Reply
  • Anne-Marie 18/05/2017 at 19:46

    Ser virkelig godt ud! Skal helt sikkert besøges?

    Reply
    • Lullumut 18/05/2017 at 23:13

      Det var så hyggeligt, og selvfølgelig skal du forbi en dag :-)

      Reply

Leave a Comment

CommentLuv badge