Ovnbagte penne med chorizo og ost

Her kommer en opskrift på en lækker og ikke mindst lidt anderledes ret. Ovnbagte penne med chorizo og ost. Det er min kærestes livret og generelt en rigtig herreret. Nok fordi den er lidt fed i det. Jeg er sikker på, du vil imponere enhver mand med retten. Og så er det i øvrigt perfekt comfort food til en regnfuld dag som i dag. Genial til at spise i sofaen sammen med dyner og et afsnit af f.eks. Suits. Er du på Team Harvey eller Team Mike? Her i den nyeste sæson er jeg nok mest på Team Harvey, haha. Sidste men ikke mindst så tager det ikke meget mere end 30 minutter at lave retten.

Retten her er til fire personer og laves i ét stort fad. Server evt. en frisk salat til som modspil til den vulgære ret. Velbekomme. Og pas på. Denne ret er vanedannende!

Ingredienser:

  • 300 gram penne. Undgå at bruge fuldkornspenne.
  • 250 gram mascarpone-ost. Det svarer til en bøtte.
  • To tsk sennep, grovkornet.
  • Fire salatløg i skiver. Du kan også bruge alm. løg.
  • 250 gram chorizo-pølse skåret i stykker. Jeg bruger en hel eller halv pølse – hvad jeg har.
  • 200 gram taleggio-ost skåret i terninger. Jeg bruger i stedet f.eks. revet mozzarella-ost. Det er bedst med en ost, der kan smelte ind i de andre ingredienser.
  • Salt og peber.

Fremgangsmåde:

  • Kog pastaen i en rigelig mængde letsaltet vand. Kog efter anvisningen på pakken.
  • Forvarm ovnen til 200 grader.
  • Hæld vandet fra pastaen og lad pastaen blive i gryden.
  • Rør pastaen sammen med mascarpone og sennep, til osten smelter og pastaen er helt dækket.
  • Bland salatløg, chorizo, ost, salt og peber i blandingen.
  • Hæld det hele over i et smurt, ovnfast fad.
  • Bag pastaen i 15-20 minutter – til overfladen er gylden og sprød.

Pillivuyt fad // Georg Jensen Damask viskestykke

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 Comments

  • Stine / Lille My 28/04/2017 at 17:58

    Det lyder lækkert! :)

    Reply
    • Lullumut 29/04/2017 at 11:02

      Det smager også virkelig lækkert! :D

      Reply

Leave a Comment

CommentLuv badge