NIVEA SUN med clothing protection

Sidste nyt fra NIVEA er deres NIVEA SUN med clothing protection. For et par uger siden var jeg inviteret til et NIVEA event, hvor jeg fik præsenteret den nye serie. Serien består af hele ni sol-produkter. De første fire produkter er klassiske lotions med henholdsvis faktor 10, 15, 20 og 30. Derudover er der to spray-produkter med faktor 20 og 30 samt to produkter til børn. Sidste produkt er en roll-on med solcreme i faktor 30. Og det er ikke en deodorant roll-on men en roll-on til kroppen. Super smart til børn og dovne typer. Hurra for at kunne rulle sin solcreme på!

Nu sidder du måske og tænker, at det da ikke er nyt for NIVEA at lave solcreme. Og det har du sådan set ret i. Den nye NIVEA SUN Protect & Moisture serie indeholder en såkaldt clothing protection formula. Den går ind og passer på dit tøj, så du mindsker eller helt undgår gule pletter og misfarvninger på det. Jeg bruger altid solcreme om sommeren, men jeg har ikke tænkt på, at det kan smitte af på mit tøj. Måske har jeg bare ikke lagt mærke til det, eller vidst hvor pletten kom fra. Det har NIVEA til gengæld. Og i følge en undersøgelse finder hver anden person solcreme på sit tøj. Og otte ud af ti personer bliver irriterede over det. Men nu er der altså ikke længere nogen undskyldning for at springe solcreme over. NIVEA er eftersigende de første i verden til at passe på både hud og tøj samtidig. Ret sejt.

Alle ni produkter er blevet lancerede, og du finder dem netop nu i bl.a. din lokale Matas. Find bl.a. nogle af produkterne HER. Du kan genkende serien på den hvide T-shirt og de gule mærkater med ‘clothing protection’. Priserne ligger på mellem 59,95kr. og 99,95kr. Ganske udmærkede priser for god beskyttelse. Skal vi ikke satse på, at solen er på vej, nu hvor jeg har skrevet om solcreme.

Til sidst vil jeg lige knytte en kommentar. For jeg har nemlig ikke testet den nye serie selv. Det har vejret bare ikke rigtigt været til endnu. Men, jeg kan sige god for NIVEA SUN, som jeg har brugt i flere år. Hvis du har nogen spørgsmål til produkterne, så hold dig endelig ikke tilbage. Hvis jeg ikke selv kan svare på dem, går jeg videre til NIVEA med dem.

Tips til at passe godt på dit tøj

Når nu vi er ved det med at undgå solcreme på tøjet, kommer her et par ekstra tips til at passe godt på dit tøj. Jeg håber, du kan bruge dem. Del gerne dine bedste tips med mig.

  • Vask dit fine undertøj i hånden
  • Damp dit tøj i stedet for at stryge det og slide på det
  • Vask generelt dit tøj ved lav varme hvis det ikke er beskidt
  • Brug solcreme der beskytter dit tøj
  • Undgå at vaske dit tøj mere end det er nødvendigt
  • Skyl altid dit badtøj med koldt vand efter brug

Produkterne er modtaget i en goodiebag, og jeg har selv valgt at skrive om dem. Holdningerne er som altid mine egne.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

4 Comments

Leave a Comment

CommentLuv badge